Endelig bliver børnelovsrevision sat i kraft: Fra den 2. september gælder børneloven også for hjemmeinsemination, ligesom transpersoner, der bliver forældre, vil blive registreret i deres rigtige køn.
Der er tale om en lovrevision, der har været rigtigt længe undervejs. Det lykkedes at få regeringen til at ville udbrede børnelovens bestemmelser om medmoderskab og faderskab i regnbuefamilier til også at gælde ved hjemmeinsemination. Hidtil har de kun gjaldt ved assisteret reproduktion på klinik. Det lykkedes også at få regeringen til at ville anerkende transpersoners forælderskab. Det betyder, at hvis fx. en transmand føder et barn, vil han blive registreret som far til barnet.
Det oprindelige lovudkast var meget utilfredsstillende, men det lykkedes LGBT komiteen at få det rettet op. Folketinget vedtog lovændringerne den 10. februar 2022 med stort flertal: 95 for (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG og ALT) og 10 imod (DF). Sidenhen blokerede Sundhedsministeriet for lovens ikrafttrædelse. LGBT komiteen intervenerede, og et folketingsspørgsmål fra Astrid Carøe (SF) til sundhedsministeren fik denne til at tilslutte sig en ikraftsættelse af den for længst vedtagne lov. Hun kunne derfor meddele socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun nu kunne ikraftsætte sin lov.
Afsked med forhadt 2.5-årsregel
Det at børneloven kommer til at omfatte hjemmeinsemination betyder, at regnbuefamilier endelig kan navigere udenom stedbarnsadoption. Børneloven indeholder regler om, hvordan man anerkendes som forældre til et barn. Men de særlige regler for regnbuefamilier gælder kun ved befrugtning på klinik – eller rettere under en sundhedspersons ansvar. Er barnet ikke undfanget på klinik vil børnelovens almindelige regler gælde, og derfor må mange familier ty til stedbarnsadoption som måden at få fastlagt forældreskaber. Reglerne om adoption indeholder en række svært begrænsende regler, fx 2.5-årsregel om at forældre – og i visse tilfælde også børn – skal have boet sammen i 2.5 år før stedbarnsadoption kan finde sted. Der er også en 3-månedersregel om at adoption tidligst kan finde sted 3 måneder efter barnets fødsel. Vi har kæmpet mod disse regler i årtier, og det første lovforslag, der søgte at tackle det problem, var L 119 fra 2002 fremsat af bla. Pernille Rosenkrantz-Theil (dengang EL) – et forslag, jeg i øvrigt også dengang var involveret i.
Ikraftsættelse og høring
En ikraftsættelse ledsages af bekendtgørelser og vejledninger, og disse er nu sendt i høring. Det fremgår heraf, at lovændringen skal træde i kraft den 2. september – toethalvt år efter Folketinget vedtog den. Og det viser sig, at kampen ikke er helt slut. I hvert tilfælde peger LGBT komiteen på en række sproglige og indholdsmæssige problemer. Der er her tale om nogle meget tekniske dokumenter, men det er jo vigtigt, at vejledningerne underbygger de forbedringer, der er opnået.
Du kan læse vores høringssvar her.
Vid mere
Historik: Vejen til den nye lov
Anbefalinger til lovgivning mv. (4. juni 2019)
Ambitiøst regeringsudspil om juridisk kønsskifte og ligebehandling (22. august 2020)
Kompendium i inkluderende familieret (14. juni 2021)
Regeringens lovforslag lussing til bøssefædre (13. juli 2021)
LGBT komiteen redder bøssers forældreskab (11. november 2021)
Hjemmeinsemination og transforældre – folketingsdebat (25. november 2021)
Stort fremskridt vedrørende hjemmeinsemination og transforældre – lovens vedtagelse (10. februar 2022)
Sundhedsministeriet må stoppe blokering af børnelovsrevision – spørgsmål til ministrene (26. november 2023)
Succes: Børnelovsrevision bliver sat i kraft (20. december 2023)