Regeringen er i dag kommet med et udspil på regnbuefamilieområdet. LGBT komiteen er helt enig med regeringen i analysen af de problemer, familierne kæmper med i dag. Men hvor vi ønsker en forenklet lovgivning med ligestilling i familierne, vil regeringen med sit udspil bidrage yderligere til et overkompliceret regelmorads.
Regeringen skal have stor tak for at give sig i lag med at forbedre regnbuefamiliernes forhold. Det er et stort problem, at lovgivningen ikke favner alle familier i landet. Og det er en stor ulykke for mennesker, der bare ønsker at stifte familie og skabe en god og tryg opvækst for deres børn, at de igen og igen skal fanges i juridiske faldgruber, som vanskeliggør eller ligefrem forhindrer dem i deres forældregerning. Regeringen udviser stor vilje til at anerkende og angribe disse problemer.
Men LGBT komiteen er meget uenig i løsningsmodellen. Hvor regeringen ønsker at lave særforanstaltninger for hvert enkelt problem, ønsker vi, at gøre det oplagte, nemlig at anerkende, at et barn kan have mere end to juridiske forældre. Lovgivningen på alle de områder, der er med i udspillet, refererer til ‘forældre’. Ikke til ‘far’ eller ‘mor’ eller ‘medmor’, som er begreber, der kun findes i børneloven. Det er i børneloven, man definerer slægtskabet mellem forældre og børn, så hvis man ændrer den lov til at kunne anerkende mere end to forældre, passer al anden lovgivning og regler grundlæggende allerede. Med regeringens løsningsmodel skal man i stedet ned i hvert enkelt område og indføre nye regler for konkrete familiekonstellationer i bestemte livssituationer. Det bliver vanskeligt for familierne at navigere i – og det bidrager til regeldanmark.
De enkelte forslag
Mulighed for lavere beskatning af arv og gaver
Sociale forældre er ikke juridiske forældre, så derfor er de – i lovens forstand – ikke i familie med barnet, men er fremmede. Hvis et barn skal arve efter dem, skal der derfor betales den store arveafgift. Regeringen vil gøre det muligt for sociale forældre at blive betragtet som nær familie, og dermed komme under reglerne for den lave arveafgift. Men… det skal kun gælde sociale forældre, der er genetiske forældre. I det tilfælde, en familie eksempelvis består af et lesbisk par og et bøssepar, og hvor kvinderne er juridiske forældre, vil altså kun den ene af mændene blive omfattet af reglerne. Hvorfor begynde at indføre komplekse regler, som oven i købet kun løser en del af problemet.
Og her ér tale om en ny kompleksitet. For nu skal boafgiftsloven pludselig til at forholde sig til genetisk forælderskab og ikke juridisk forælderskab. Genetisk forælderskab findes ikke i dansk lovgivning, andet end i forbindelse med faderskabssager. Hvordan skal man administrere den regel? Skal man registrere sit genetiske forælderskab i et statsligt register eller hvad? Det er utænkeligt, at man ville stille sådan et krav til alle andre familier: Et helt grundlæggende element i dansk familieret er ‘pater est’-reglen, det vil sige, at en ægtemand til en kvinde, der føder et barn, automatisk anses for at være faderen. Kun i sjældne tilfælde – i forbindelse med faderskabssager og organdonation – finder man ud af, om han faktisk er genetisk far. Så hvordan skal staten blande sig i regnbuefamiliers genetiske bånd? Det er et voldsomt indgreb i privatlivets fred. Og det er en essentiel ændring af boafgiftslovens grundlag.
Fertilitetsbehandling
Regeringen vil smidiggøre adgangen til fertilitetsbehandling for en mand og en kvinde, der ikke er par, for eksempel en bøsse og en lesbisk. Regeringen ønsker at manden i den situation skal betragtes som partner i stedet for, som i dag, at blive betragtet som sæddonor. Det har stor praktisk betydning, og LGBT komiteen er helt enig i det princip.
Det underlige er bare, at det problem sådan set blev løst for elleve år siden, dengang det blev gjort muligt for par af samme køn at bruge kendt donor. Det skete i samme ombæring som indførelsen af medmoderskab. Vi var dengang opmærksomme på problemet, og gennem Karen Klints (S) intervenering blev der lavet en administrativ regel herom (1, 2). LGBT komiteen har forgæves forsøgt at få oplyst, hvad der er forandret siden dengang, siden det i dag er blevet et problem.
Deling af forældremyndighed ved en forælders død
Regeringen vil gøre det muligt ved en forælders død, for en efterlevende forælder at dele forældremyndigheden med en social forælder. Igen er LGBT komiteen enig i, at dette er et meget vigtigt problem at få løst. Det er aldeles ulykkeligt, når en regnbueforælder dør, at en anden forælder – en social forælder – så er udelukket fra at overtage den ’tiloversblevne’ forældremyndighed.
Men… igen ønsker regeringen, at det kun skal gælde for en forælder, der er genetisk forælder. Tag det tilfælde, at et bøssepar har et barn med en kvinde eller et lesbisk par, og den genetiske far og mor har forældremyndigheden. Hvis denne far dør, vil hans partner, som er social forælder, ikke kunne overtage hans forældermyndighed efter den foreslåede regel. Denne situation bliver dog håndteret i næste punkt.
Men konsekvensen er, at også her kommer problemet med registrering af genetisk forælderskab. Her ønsker regeringen altså, at indføre genetisk forælderskab også i forældreansvarsloven. Det er helt uforståeligt, hvordan noget sådant skulle kunne administreres al den stund, vi ikke registrerer genetisk forælderskab i Danmark. Og hvorfor skulle staten have adkomst til at snage i lige netop regnbuefamiliers genetiske bånd og ikke andres?
Undersøgelse af muligheden for, at en social forælder kan blive retlig forælder ved dødsfald
Her er den ovennævnte situation håndteret. Det handler om muligheden for at kunne gennemføre en familieadoption, hvis en juridisk forælder dør, så en efterlevende partner og social forælder kan blive juridisk forælder. Det er grundlæggende en korrekt løsning på et eksisterende problem. Blot er det ærgerligt at skulle til at kæmpe med adoption i den situation, at en forælder er gået bort og familien befinder sig i en sårbar situation.
Administrative punkter
De resterende punkter er ikke lovgivningsrelaterede. De handler om forbedret adgang til offentlige digitale løsninger, for eksempel AULA, støtte til juridisk rådgivning i LGBT+ Danmark, finansiering af informationssiden www.LGBTfamilie.dk og vidensdeling med sundhedssektoren. Altsammen noget, der vil gavne regnbuefamilierne i Danmark.
Hvorfor ikke vælge den rigtige løsning?
Som beskrevet ovenfor vil de foreslåede tiltag skabe helt nye kompleksiteter i dansk lovgivning, og det må diskuteres, om der overhovedet kan stilles krav til en snævert afgrænset befolkningsgruppe om oplysning af genetisk forælderskab.
Men ikke nok med den forøgede kompleksitet på et allerede komplekst område: Forslagene løser kun problemerne for visse familier. Der vil stadig være regnbueforældre og regnbuebørn, hvis relation ikke beskyttes i lovgivningen. Der vil fortsat opretholdes hierarkier blandt forældrene.
Man kunne undgå al kompleksiteten og få alle familiemedlemmer inddraget, hvis man gik den oplagte vej, nemlig at gøre det muligt for et barn at have mere end to juridiske forældre. Regeringen affejer denne løsning med ordene: “I Danmark har et barn to retlige forældre. Det ønsker regeringen ikke at ændre på, da potentialet for konflikt kan øges, hvis flere voksne end barnets retlige forældre får ret og dermed også pligt til at træffe beslutninger om barnets forhold og hverdag.” Men familierne ér der jo! Mener regeringen virkelig, at det er konfliktnedtrappende at lade forældre-barn-relationer være ubeskyttede. Er det til barnets bedste, at en forælder kan fjerne en anden forælder fra barnets liv uden videre? Er det til familiens tarv, at forældrene skal tvinges til at beslutte, hvem af dem, der skal have beskyttet deres relation til barnet, og hvem der ikke skal? Gavner det noget i hverdagen, at nogle forældre betragtes som fremmede?
LGBT komiteen er vitterligt glad for, at regeringen engagerer sig i regnbuefamiliernes ve og vel. Men det ærgrer os, at de foreslåede løsninger blot skal bygge et endnu mere viltert juridisk morads omkring regnbuefamilierne, og at regnbueforældre nu skal have en helt ny status, hvor de, modsat andre forældre, skan stå til regnskab for deres genetiske bånd og tildeles rettigheder på basis af disse.
Samforælderskab
Modsat har LGBT komiteen foreslået en grundlæggende anden løsningsmodel: Gør det muligt for et barn at have mere end to juridiske forældre. Vi forslår indførelse af et nyt begreb i børneloven, nemlig en samforælder. Dette ligger i forlængelse af eksisterende familieret og dermed i forlængelse af eksisterende retspraksis. Idéen er, at de, der i dag kan anses eller udlægges som forældre (altså potentielle fædre, mødre og medmødre), kan give samtykke til, at de potentielle sociale forældre kan blive juridiske forældre. Vi bruger ordet samforældre om disse. Disse begreber er kun noget, der findes i børneloven. Alle andre love taler blot om forældre. Så når men efter børneloven er blevet forælder, så er det ligegyldigt om det er i rollen som far, mor eller medmor – eller, som vi foreslår, samforælder. Modellen muliggør, at hvis for eksempel et bøssepar og et lesbisk par stifter familie, kan alle fire forældre anerkendes på lige fod.
Denne løsning er en stor forenkling af området, og den vil stort set ikke påvirke andre love end børneloven. Der skal ikke opfindes nye administrative principper, de eksisterende principper vil fungere.
Det skal bemærkes, at vi ikke er blinde for, at konflikter kan opstå. Vi mener blot ikke, de løses ved at kaste nogle af forælder-barn-relationerne under bussen. Men vores forslag rummer for eksempel en betingelse om, at et barn – som i dag – højst kan have to bopæle desuagtet, alle forældre har samværsret.
Vi håber lovgiverne vil overveje grundigt hvordan de gode og prisværdige intentioner føres ud i livet.
Du kan læse om regeringsudspillet her: Regeringen vil skabe flere muligheder for LGBT+ familier
Du kan læse mere om vores samforælderforslag her: Forslag om samforælderskab
