Stort fremskridt vedrørende hjemmeinsemination og transforældre da Folketinget i dag vedtog lovforslag L 65, som forbedrer forholdene for regnbuefamilier. Lovforslaget havde en lidt omtumlet tilblivelsesproces, men resultatet er blevet godt. Der er flere komponenter i lovforslaget:
- Håndtering af hjemmeinsemination under børneloven.
- Korrekt benævnelse af transpersoner, der bliver forældre.
- Ændring af retsplejeloven, så der tales om den, der har født barnet, i stedet for om moderen.
- Ændring af navneloven, så ændring af fornavn til modsat køn kan ske enkelt via en erklæring.
Lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 95 for (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG og ALT) og 10 imod (DF).
Hjemmeinsemination
Det var punktet om hjemmeinsemination, hvor vi i LGBT komiteen satte hælene i. Formålet med forslaget var glimerende, for det har altid været et problem, at man kun kunne gøre brug af børnelovens regnbuefamilieparagraffer, hvis befrugtning fandt sted på en klinik. En tværministeriel arbejdsgruppe havde lavet en analyse af hullerne i lovgivningen i forhold til LGBTI-personer, og regeringen fremlagde i forlængelse heraf en række initiativer. Hjemmeinsemination under børneloven var et af disse.
Men da regeringen udarbejdede et udkast til lovforslaget, som kom i offentlig høring, var det alt andet end godt. For man var kommet til at konstruere en løsning, der marginaliserede bøssefædre. I den eksisterende lovgivning, er en fødende kvindes kvindelige partner (den potentielle juridiske medmor) og den, der har leveret sæden (den potentielle juridiske far) ligestillede. De tre kan indbyrdes beslutte, om det skal være den kvindelige partner eller den, der har leveret sæden, der skal være juridisk forælder sammen med moren, den fødende kvinde – en løsning, der er konstrueret i 2012 af LGBT komiteens Søren Laursen. I lovudkastet ville en kvindelig ægtefælle derimod automatisk blive juridisk forælder, hvis partneren nedkommer, hvilket altså ville betyde, at en bøssefar ville skulle starte en faderskabssag for at kunne blive juridisk forælder, også selv om de tre var enige om, at han skulle være juridisk forælder.
Vi skrev fra LGBT komiteens side et yderst kritisk høringssvar, og det fik regeringen til at ændre teksten på centrale punkter, så potentielle medmødre og potentielle fædre også fremover er ligestillede. Vi er overbeviste om, at det var en utilsigtet fejl, men det var en alvorlig fejl, og ver er meget tilfredse med, at lovforslaget blev rettet til.
Det er et kæmpefremskridt, at hjemmeinsemination nu er omfattet af børneloven.
Transpersoner som forældre
Det andet hovedpunkt handler om, at transpersoner, der får børn, skal benævnes korrekt i børneloven. Det betyder, at en transmand, der føder et barn, skal registreres som far og ikke – som i dag – som mor, mens en transkvinde, der bliver forælder ved anvendelse af egen sæd, skal registreres som medmor, og ikke – som i dag – som far.
Det er meget tilfredsstillende, at transpersoner fremadrettet bliver registreret med den korrekte forældrerolle. Det er meget progressivt, selvom vi finder, det er en lidt uskøn implementering. For konstruktionen er, at man siger, at for transpersoner skal omtales i forhold til deres juridiske køn, mens rettigheder og pligter svarer til kønnet før juridisk kønsskifte. Dermed er transforældres situation ikke beskrevet direkte, men skal fortolkes ud fra lovteksten. Det skal nu nok komme til at fungere, men vi gjorde fra LGBT komiteens side opmærksom på, at der er en asymmetri i børneloven i forhold til regnbuefamilier, som som der ikke var taget højde for i lovudkastet, og det gjorde, at der blev indsat en ekstra bestemmelse i det endelige lovforslag.
LGBT komiteen ville egentligt foretrække, at børneloven blev gjort kønsneutral, så der alene taltes om forældre i stedet for far, mor og medmor som i dag. Det ville resultere i en enklere og mere inkluderede børnelov.
Retsplejeloven kønsneutral
Hvor regeringen altså ikke har været parat til at gøre børneloven kønsneutral, er situationer en anden i forhold til retsplejeloven. Her er fjernet henvisninger til mor og far, og i stedet anvendes begreber som forælder og den, der har født barnet.
Navneloven endeligt rettet
Da det i 2014 blev muligt at skifte juridisk køn blot ved indsendelse af en blanket, blev det glemt at lave om i navneloven. Derfor var det de gamle bestemmelser i navneloven, der gjaldt, hvorfor det er sværere at skifte navn end at skifte juridisk køn. Det var en forglemmelse, og der er tale om en triviel rettelse.
God lov – men ikke bedste model
Alt I alt er det en række virkelig gode og tiltrængte forbedringer, der nu er gennemført, og ikke mindst områderne hjemmeinsemination og transforældre er ikke trivielle. Det er substantielle forbedringer, der lægger nye facetter på lovgivningen om regnbuefamilier.
Når det er sagt, havde vi som nævnt dog foretrukket en anden løsningsmodel, nemlig at gøre børneloven kønsneutral. Det ville også gøre det lettere sidenhen at løse de to hovedproblemer, der står tilbage: 1) At et barn kun kan have højst to juridiske forældre, og 2) at den, der føder barnet, automatisk er juridisk forælder. I vores høringssvar til lovudkastet til nærværende lovforslag, udarbejdede LGBT komiteen konkrete forslag i form af to hele gennemskrivninger af børneloven. Disse illustrerer, at det at give køb på disse to dogmer, ikke nødvendigvis fører til øget kompleksitet, men derimod kan gøres på en måde, der samtidig fører til betydelige forenklinger i børneloven.
Læs mere
Kompendium i inkluderende familieret – LGBT komiteens analyse af familieretten og 30 forslag til forbedringer
Regeringens lovforslag lussing til bøssefædre – om LGBT komiteens høringssvar
LGBT komiteen redder bøssers forældreskab – om regeringens høringsnotat
Hjemmeinsemination og transforældre – om første behandlingen af lovforslaget
