Hjemmeinsemination og transforældre er de store temaer i et nyt lovforslag fra regeringen, der i dag var til førstebehandling i Folketinget. Forslaget blev vel modtaget af de fleste partiers ordførere, og der tegner sig umiddelbart et komfortabelt flertal.
LGBT komiteen gav en sønderlemmende kritik af det udkast til lovforslaget, der blev sendt i høring. Efter kritikken blev forslaget skrevet grundlæggende om, og vi er i dag tilfredse med det endelig lovforslag.
Debatten i salen
Socialdemokratiets ordfører, Camilla Fabricius, lagde for og plæderede selvsagt for forslaget.
Fra Venstre fremførte Marlene Ambo-Rasmussen Steen Knuths ordførertale. Venstre er overordnet set for forslaget, men pegede på nogle spørgsmål, der ønskes undersøgt før de endegyldigt kan støtte forslaget. For det første spørges, hvorvidt der er et problem i forhold til børns ret til at kende deres generiske ophav. For det andet problematiseredes den manglende fortrydelsesret, hvis et lesbisk par går fra hinanden under graviditeten. Man mener, at der må være “forskel på om nogle bliver forældre som følge af en graviditet eller som følge af indsendelse af en blanket”, og at man kunne finde det uretfærdigt, at man er bundet af en blanket.
Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, lagde ud med at beklage den identitetspolitiske bølge, som dette forslag ses som en del af. Talen kredsede om, hvad der er en familie, og navnligt, hvad der ikke en familie. En familie er en kvinde og en mand med børn. Dansk Folkeparti kan ikke acceptere en omdefinering af, hvad en familie er, eller at man forsøger at ophæve det biologiske køns betydning. Samtidig med udpenslingen af, at to kvinder med et barn eller to mænd med et barn ikke er en familie, brugte Marie Krarup en del energi på at præcisere, at hun ikke fordømmer nogen.
På spørgsmål efter ordførertalen forklarede Marie Krarup, at “man er ikke en familie, hvis man er to af samme køn, for man kan ikke få børn. Man kan godt leve sammen, men man kan ikke kalde det en familie.” En familie er mand og en kvinde, der får børn sammen. “Det bliver svært at vokse op i et samfund, hvor man ikke rigtigt kan se, hvad den sociale orden er”.
Marie Krarup havde også svært ved at forholde sig til delen om transpersoner. “Det er jo helt klart, der er en lille gruppe mennesker, hvor det er uklart, hvilket køn, man tilhører, og hvor man ér trans, det er der jo ikke nogen tvivl om”. Krarup sluttede af med at lamentere over at unge mennesker er kønsforvirrede. De burde i stedet gå ind i den skabte virkelighed.
Ordførerne Astrid Carøe fra SF, Samira Nawa fra de Radikale, og Pernille Skipper fra Enhedslisten, bakkede fuldt ud op om lovforslaget, og så det som et vigtigt skridt, men også et skridt til efterfølgelse. Alle luftede de tanker om at komme videre med andre aspekter, fx at skabe en mere fleksibel adgang for anerkendelse af forældrepar bestående af to mænd, at kønsneutralisere lovgivningen yderligere og at se på de mere sammensatte familier med mere end to forældre.
Dagens store overraskelse kom, da den konservative ordfører Brigitte Klintskov Jerkel gik på talerstolen. Hun startede med at mane til forsigtighed og gjorde opmærksom på, at de Konservative er modstandere af børns ret til juridisk kønsskifte. Nærværende forslag er anderledes: “Det handler om myndige voksne, der udøver deres ret til at bestemme over dem selv. Derudover handler det om at vi giver bedre muligheder og rettigheder til at leve som man ønsker, uanset hvilken familiekonstruktion, man har. Lovgivningen skal følge med tiden.” Og derfor kan de Konservative støtte lovforslaget.
Endelig kom Nye Borgerliges ordfører, Mette Thiesen, på talerstolen og indledte med sin undren over de Konservatives udmelding. Herefter beklagede hun sig over den identitetspolitiske glidebane, som dette lovforslag ses som et udtryk for. Mette Thiesen kunne på ingen måde forstå lovforslaget og citerede direkte fra forslaget, “Det hænger heller ikke sammen, når en transperson, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, på den ene side ved en erklæring kan få et nyt personnummer, der passer med den oplevede mandlige kønsidentitet, men på den anden side ikke kan få lov at være far for det barn, som han føder.” Hertil kommenterede hun selv: “Mænd kan altså ikke føde børn. Punktum. Der er to køn. Punktum. Altså, det her hænger slet ikke sammen i min verden.” Nye Borgerlige støtter ikke lovforslaget.
Der var ingen ordførere til stede fra Liberal Alliance, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.
Uklarheder
Når Venstre peger på et problem i forhold til børns ret til at kende deres genetiske ophav, så er der tale om en ofte hævdet ret, som dog logisk set ikke giver megen mening. Der er I det danske samfund kun ganske få, der kender deres genetiske ophav, nemlig de, hvor faderskabet er fastslået i retten efter retsgenetiske undersøgelser, og de, der i forbindelse med fx organdonation mellem forælder og barn undersøges for kompatibilitet. I almindelighed kender vi ikke vores genetiske ophav, men har sædvanligvis antagelser herom. Familieretten er da heller ikke baseret på genetisk forældreskab. Se diskussionen herom i LGBT komitens Kompendium i inkluderende familieret. Følgelig er der heller ikke nogen problemer i forhold til nærværende lovforslag.
Venstre mener også, at det er et problem, der ikke er fortrydelsesret for en medmor, der går fra sin partner under dennes graviditet. Men der er ingen hovsabørn i regnbuefamilier, de er meget planlagte. Når to mennesker har besluttet at få et barn sammen og der er sket en undfangelse, så fanger bordet. En mand i et heteropar kan ikke undvige sit faderskab, hvis han bliver træt af sin partner under hendes graviditet. Det gælder heller ikke, selvom han er infertil, og partneren er blevet gravid ved assisteret reproduktion med anvendelse af donorsæd. Og det skal heller ikke kunne lade sig gøre, hvis den gravides partner er en kvinde. Den gravide har ved sin beslutning om at blive gravid jo også regnet med, at der var to forsørgere.
En regnbuefamilie er lige så meget en familie som en familie med cisheteroforældre. Manden i sidstnævnte ikke kan undslå sig sin beslutning om at blive far, og det skal en ikkefødende forælder i andre familieformer heller ikke kunne. I en familieretshistorisk kontekst handler det i øvrigt også om, at staten ikke skal ifalde en forsørgelsespligt. Der er to mennesker, der har truffet en vigtig beslutning, og den må de stå ved.
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vælger demonstrativt ikke at gøre forsøg på at tale om det, lovforslaget handler om. De vælger at fokusere alene på biologisk køn og helt ignorere juridisk køn og kønsidentitet mv. Og ved at stemple lovforslaget som identitetspolitik mener de sig i deres gode ret til at afvise det. Men lovforslaget handler nu om at løse rigtige menneskers rigtige problemer.
Læs mere:
LGBT komiteen redder bøssers forældreskab (om det endelige lovforslag)
Regeringens lovforslag lussing til bøssefædre (LGBT komiteens kritik af udkastet til lovforslaget)
