I dag åbnede folketinget for folketingsåret 2024/2025. Det betyder også, at regeringen præsenterer sæsonens lovkatalog. Det giver anledning til blandede følelser, når det læses med LGBT-briller. Der er to lovforslag med, som begge skal bydes velkommen, men man må kigge forgæves efter et meget længe ventet stykke lovgivning.
Svangerskabsdonation og medfaderskab
Det første punkt er indførelsen af regler for svangerskabsdonation – eller surrogasi. Det betyder, at børn får ret til at få anerkendt deres forældre. Det er meget tilfredsstillende og vil fjerne den usikkerhed og utryghed, der hidtil har eksisteret på området. Dette betyder samtidig, at vi endelig kan få indført medfaderskab i dansk lovgivning, hvilket hidtil ikke har været muligt. Men med de nye regler bortfalder kravet om, at den fødende automatisk bliver juridisk forælder, og dermed bliver der rum for indførelse af medfaderskab. Ifølge det lovudkast, der har været i høring, skal loven træde i kraft 1. januar 2025.
Partnerægdonation
Det andet LGBT-relaterede forslag i lovkataloget handler om partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. Det har i nogle år været muligt i et par bestående af to kvinder, at den ene kunne donere et æg til den anden. Det har dog været en betingelse, at der var medicinsk indikation, det vil sig, at den modtagende part ikke kunne blive gravid med sine egne æg. Det er denne betingelse, der falder bort. Ifølge det lovudkast, der har været i høring, skal lovændringen træde i kraft 1. december 2024.
Mangler: Juridisk kønsskifte til børn og unge
Disse to lovforslag er selvfølgelig tilfredsstillende. Men det er endog meget skuffende, at et forslag om adgang til juridisk kønsskifte for børn og unge stadig ikke er programsat. Lovgivning blev annonceret helt tilbage i august 2020 i et regeringsudspil, og efter en vis usikkerhed internt i regering kom der et meget tilfredsstillende lovudkast i høring. Men inden det nåede at blive fremsat, kom der valg, og siden da, har sagen stået i stampe. Det gør den tilsyneladende stadigvæk.
