Succes: Børnelovsrevision bliver sat i kraft. Det sker efter en lang kamp for at få Sundhedsministeriet til at stoppe med at blokere for ikrafttrædelsen. Loven blev vedtaget af Folketinget i begyndelsen af 2022 og har to grundkomponenter: 1) At få hjemmeinsemination ind under børneloven, og 2) at sikre, at transpersoner, der bliver forældre, bliver registreret som sådanne i det rigtige køn.
Lovforslaget blev vedtaget med stort flertal: 95 for (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG og ALT) og 10 imod (DF). Det skete den 10. februar 2022, altså for snart to år siden. Men så skete der ikke mere. Det hed sig, at Sundhedsministeriet mente, at loven kunne være på kant med EU’s vævsdirektiv og den deraf afledte danske vævslov. Først var forventningerne, at der ville gå nogle få måneder, men det blev ved med at trække ud. Når der blev stillet spørgsmål, blev de blot besvaret med netop denne oplysning, at Sundhedsministeriet mente, det kunne være på kant med vævsloven.
I forsommeren i år begyndte LGBT komiteen at grave i det. Det var nødvendigt at forstå mere konkret, hvad man mente problemet var, og det viste sig, at ministeriet mente, at en sæddonor, som donerer sæd til en hjemmeinsemination, skulle omfattes af reglerne for vævscentre. Det er i LGBT komiteens optik helt ved siden af skiven: Der er ingen juridisk forskel på hjemmeinsemination og samleje, og det skal Sundhedsministeriet altså ikke sanktionere. Vi skrev et positionspapir, som uddybede dette synspunkt, men ministeriet var stadig afventende. Vestre Landsret afsagt en dom i en sag om hjemmeinsemination, hvor en sæddonor blev frifundet med begrundelsen… af hjemmeinsemination er sammenligneligt med samleje! Men det fik ikke ministeriet til at bringe sagen til ophør.
Det fik os til at inddrage Folketinget, hvorefter Astrid Carøe (SF) stillede spørgsmål til de to ministre, sundhedsminister Sophie Løhde (V) og socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) (idet familieretten ligger under socialministeren).
Det fik langt om længe sundhedsministeriet til at stikke piben ind, og konkludere, at der ikke er noget til hinder for at sætte loven i kraft.
I besvarelsen af spm. 65 skriver socialministeren:
Som det fremgår, af indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse i dag af SOU spørgsmål nr. 67 (alm. del) er det vurderingen, at vævslovgivningen ikke er til hinder for, at loven sættes i kraft, og jeg har derfor bedt mit ministerium om at gå videre med ikraftsættelse af loven.
Lovforslagets omtumlede tilblivelse
Lovforslaget havde en noget omtumlet tilblivelsesproces. Det udkast, regeringen oprindeligt fremlagde, havde store mangler, som ville have fjernet eksisterende rettigheder for bøssefædre. LGBT komiteen rettede en sønderlemmende kritik, en kritik, der blev imødekommet: Forslaget blev skrevet om og endte med at være et glimrende lovforslag, som altså et næsten enigt Folketing vedtog. Og her startede så den næste bølge af kalamiteter i form af blokering for ikrafttrædelse. Det har vi nu endelig fået sparket til side.
Vi håber nu, at ikrafttrædelsen sker snarest, så regnbuefamilierne kan få gavn af de landvindinger, der er blevet skabt.
LGBT komiteens positionspapir og spørgsmålene fra Astrid Carøe
SOU Alm. del, spm. 65 (social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-theil (S))
SOU Alm. del, spm. 66 (indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V))
SOU Alm. del, spm. 67 (indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V))
Artikler om lovforslaget
Stort fremskridt vedrørende hjemmeinsemination og transforældre
Hjemmeinsemination og transforældre