
LGBT komiteen får rettet sprogbrugen i lovforslag om partnerægdonation. Det handler for det første om at sikre en præcis sprogbrug, så der undgås misforståelser og uklarheder når domstolene sidenhen skal bruge loven. Og så handler det om at skabe en inkluderende sprogbrug i dansk lovgivning.
LGBT komiteen skrev i sit høringssvar blandt andet:
Bemærkningerne til et lovforslag er fortolkningsbidrag til domstolene, og derfor bør de også være præcise. I nærværende lovforslag er kønnede roller anvendt noget lemfældigt. Eksempelvis følgende passus:
Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som udgangspunkt vil få minimum delvist kendskab til dets genetiske ophav, idet barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene mor (den kvinde, som donerer sit æg), mens det vil blive født af dets anden mor (den kvinde, som modtager det donerede æg). [p. 12]
Begrebet mor findes ikke i lov om assisteret reproduktion, men kun i børneloven, hvor det betyder den, der føder barnet. Den citerede tekst har således ikke basis i dansk lov og udgør derfor et uklart fortolkningsbidrag.
Ministeriet skriver i høringsnotatet:
LGBT komiteen bemærker, at sprogbrugen i lovforslagets bemærkninger bør være mere inkluderende for transpersoner, og ikke bør være formuleret med en begrebsanvendelse, som kun svarer til ciskønnede forældre. LGBT komiteen foreslår, at man i stedet for at anvende begrebet ”mor”, anvender begrebet ”forælder”, og at man i stedet for at anvende begrebet ”kvinde”, anvender begrebet ”person med kvindelige kønsceller”. LGBT komiteen anmoder desuden om, at være på høringslisten for lovforslag om lignende emner i fremtiden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at begrebet ”kvinde” er defineret og anvendt både i lov om assisteret reproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, i vævsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2019, samt i bekendtgørelse om assisteret reproduktion, jf. bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015. I disse retskilder er en ”kvinde” defineret som en person med livmoder eller æggestoksvæv. Det følger heraf, at en person, som har en livmoder eller æggestoksvæv, vil være omfattet af lovens definition af en ”kvinde”, uanset hvilken kønsidentitet pågældende har.
For så vidt angår anvendelse af begrebet ”mor” i lovbemærkningerne, medtager ministeriet LGBT komiteens forslag, og anvender i stedet begrebet ”forælder”.
Dette er den eneste imødekommelse ministeriet laver på bassis af alle høringssvarene.
Om høringen og vores høringssvar: https://komiteen.dk/?p=1503
Det endelige lovforslag: 2024-25 L 52