LGBT komiteen får rettet sprogbrugen i lovforslag

LGBT komiteen får rettet sprogbrugen i lovforslag om partnerægdonation. Det handler for det første om at sikre en præcis sprogbrug, så der undgås misforståelser og uklarheder når domstolene sidenhen skal bruge loven. Og så handler det om at skabe en inkluderende sprogbrug i dansk lovgivning.

LGBT komiteen skrev i sit høringssvar blandt andet:

Ministeriet skriver i høringsnotatet:

LGBT komiteen bemærker, at sprogbrugen i lovforslagets bemærkninger bør være mere inkluderende for transpersoner, og ikke bør være formuleret med en begrebsanvendelse, som kun svarer til ciskønnede forældre. LGBT komiteen foreslår, at man i stedet for at anvende begrebet ”mor”, anvender begrebet ”forælder”, og at man i stedet for at anvende begrebet ”kvinde”, anvender begrebet ”person med kvindelige kønsceller”. LGBT komiteen anmoder desuden om, at være på høringslisten for lovforslag om lignende emner i fremtiden. 

 Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at begrebet ”kvinde” er defineret og anvendt både i lov om assisteret reproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, i vævsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2019, samt i bekendtgørelse om assisteret reproduktion, jf. bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015. I disse retskilder er en ”kvinde” defineret som en person med livmoder eller æggestoksvæv. Det følger heraf, at en person, som har en livmoder eller æggestoksvæv, vil være omfattet af lovens definition af en ”kvinde”, uanset hvilken kønsidentitet pågældende har. 

For så vidt angår anvendelse af begrebet ”mor” i lovbemærkningerne, medtager ministeriet LGBT komiteens forslag, og anvender i stedet begrebet ”forælder”.

Dette er den eneste imødekommelse ministeriet laver på bassis af alle høringssvarene.


Om høringen og vores høringssvar: https://komiteen.dk/?p=1503

Det endelige lovforslag: 2024-25 L 52