EU diskuterede regnbuefamiliers ufrie bevægelighed

EU diskuterede regnbuefamiliers ufrie bevægelighed

EU diskuterede regnbuefamiliers ufrie bevægelighed ved PETI-komiteens møde mandag. De første timer af mødet var afsat til LGBTI-området: Først var der en workshop om LGBTI+ rettigheder i EU, derefter den formelle del, hvor petitioner blev fremført og drøftet. LGBT komiteen var til stede sammen med NELFA, vores europæiske paraplyorganisation for regnbuefamilieorganisationer. Mødet var selvfølgelig et coronakorrekt videomøde, idet der dog var repræsentanter fra de forskellige politiske grupper i parlamentet til stede i mødesalen.

Ligestillingskommissær Dalli: Gensidig anerkendelse af forælderskab

Mødet blev indledt af EUs ligestillingskommissær Helena Dalli, som anerkender den ringe retsstilling for regnbuefamilier i EU grundet forskelligheden i lovgivning i de forskellige medlemsstater. Disse forskelle har som konsekvens, at familiebånd kan ophøre med at eksistere, når en regnbuefamilie passerer grænsen mellem to medlemsstater. På den baggrund har kommissionen sat sig for at forbedre situationen.

Det kunne man høre fra højeste sted i kommissionsformand Ursula von der Leyen tale sidste år om unionens tilstand: “Hvis du er forælder i ét land, er du forælder i alle lande.” Men det er lettere sagt end gjort. Men kommissionen har lavet en strategi, hvor den vil sikre bedre forhold gennem korrekt anvendelse EU-lovgivning, herunder regulering relateret til fri bevægelighed. I den forbindelse vil kommissionen gå i direkte dialog med medlemsstater med henblik på implementering af afgørelser ved EU-domstolen, ikke mindst Coman-sagen. Dalli bemærkede, at kommissionen er parat til at tage retlige midler i brug i denne sammenhæng.

Næste år vil kommissionen lave en kritisk analyse af implementeringen af direktivet om fri bevægelighed, herunder regnbuefamiliers udfordringer. Kommissionen er klar over, at eksisterende lovgivning ikke er nok til at sikre ligebehandling, og derfor vil kommissionen lave lovgivningsinitiativer om gensidig anerkendelse af forælderskab medlemsstaterne imellem.

Ud over at lytte til de juridiske eksperter, lytter kommissionen også til fx de petitioner, som fremføres i PETI.

Tryfonidou & Wintemute: Forhindringer for fri bevægelighed

PETI-komiteen har bestilt en juridisk forskningsrapport fra to kendte regnbuejurister, prof. Tryfonidou og prof. Robert Wintemute. De var begge til stede for at præsentere resultaterne af deres studie, som viser, hvor mange udfordringer der er, når regnbuefamilier bevæger sig rundt i Europa. Lovgivningen i de forskallige lande er vidt forskellig, og den har udviklet sig vidt forskellig, hvilket resulterer i et uhyre komplekst juridisk landskab, som er meget vanskeligt at navigere i.

Eleni Maravelia, forperson for NELFA, gav stemme til regnbuefamilierne og redegjorde for, hvordan der er problemer i alle medlemsstaterne. Katrin Hugendubel, advocacy director i ILGA-Europe, fortsatte i samme spor og bemærkede, at der har været en vis fokus på de lande, der endnu ikke anerkender regnbuefamilierettigheder, mens den juridiske og praktiske virkelighed er, at der er problemer i hele unionen.

Flere af talerne i dag havde allerede omtalt Coman-dommen, hvor Rumænien blev dømt til at anerkende en mandlig rumænsk statsborgers mandlige udenlandske ægtefælle på trods af, at Rumænien ikke selv har nogen juridisk anerkendelse af par af samme køn, hverken ægteskab eller registreret partnerskab. Men tre år efter dommen har Rumænien stadig ikke efterkommet den, og parret er nu på vej til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med sagen. Hvor er kommissionen henne, spurgte Hugendubel, og kaldte på handling overfor medlemsstater, der ikke implementerer EU-domstolens afgørelser. Endelig rettede hun fokus mod de vanskeligheder som trans-, intersex- og nonbinære forældre møder i forhold til fri bevægelighed, et område, som ikke er dækket af Tryfonidou og Wintemutes studie.

Endelig talte Patrycia Pogodzinska om de tidligere surveys fra FRA, EUs Fundamental Rights Agency.

Ros og kritik fra parlamentarikerne

Herefter kom parlamentsmedlemmerne til orde. De fleste talte om behovet for at gøre noget ved de mange problemer, som så tydeligt var beskrevet af eksperterne i workshoppen. De fleste kommentarer havde mest karakter af holdningstilkendegivelser, men særligt ét medlem, Cyrus Engerer fra den socialdemokratiske gruppe, var meget klar i mæglet, da han skarpt kritiserede misforholdet mellem kommissionens skåltaler og den faktiske uvilje til at slå ned på medlemsstater, der ikke implementerer EU-domstolens domme. De juridiske undskyldninger for ikke at gribe ind – herunder, at en enkelt afgørelse ikke kan begrunde kommissionens indgriben overfor en stat – står i misforhold til de højtbesungne ambitioner. Hvad er meningen med at borgerne kan hive staterne i retten, hvis kommissionen ikke vil gøre noget for at sikre, at afgørelserne effektueres? Hvad er meningen med at borgerne kan opnå exceptionelle afgørelser, hvis kommissionen ikke mener, de kan danne grundlag for indgreb overfor staterne? Og han gned salt i såret, da han bemærkede ironien i, at Robert Wintemute også var rådgiver på Coman-sagen. Så EU vil gerne lytte til hans argumenter en dag som i dag, men ikke i en retssag ved unionens højeste domstol.

Wintemute bemærkede herefter, at han havde indset, at der er en mangel i EU-retten. Når den Europæiske Menneskerettighedsdomstol træffer en afgørelse, overdrages den til ministerkomiteen, som følger op og ikke lukker sagen, før afgørelsen er gennemført. En tilsvarende opfølgningsmekanisme findes tilsyneladende ikke i EU-sammenhæng.

Vores petition

Herefter var det tid til petitionerne. Björn Sieverding fra NELFA og jeg havde aftalt, at han skulle læse vores indlæg op (billedet). Vores petition handler om en dansk-bulgarsk sag, hvor den danske mor har mistet forbindelsen til sit barn efter den bulgarske mor bortførte det til sit hjemland. De bulgarske myndigheder udstedte herefter papiret til barnet, hvor alene den bulgarske mor er registreret. I Danmark har barnet altså to forældre, men i Bulgarien har det kun én. Hvad gælder i andre EU-lande, spørger vi. Ud over de menneskelige omkostninger ved en sådan udradering af et familiebåd, efterlader det en lang række retlige uklarheder, et juridisk tomrum. Og det peger på nødvendigheden af at EUs lovgivere tager aktion.

Der var jurister fra kommissionen til stede, som replicerede på petitionerne. I forhold til vores svarede kommissionen, at det ér muligt for kommissionen at agere i forhold til familieret i grænseoverskridende sager. Det sker fx i forhold til ægteskab, forældreansvar og beslutninger om, ved hvilken domstol en sag skal føres. Ligeledes er der bestemmelser om, hvordan sager om børnebortførelse håndteres. Disse bestemmelser gælder for alle EU-lande – pånær Danmark på grund af EU-forbeholdet. Derimod har både Danmark og Bulgarien tiltrådt Haagerkonventionen om børnebortførelse og er derfor forpligtet til at efterkomme denne internationalretligt. Kommissionen har ikke mulighed for at intervenere i den sammenhæng.

Endvidere falder familieret under medlemslandenes ansvar, og sager skal håndteres af de nationale retsinstanser. Kommissionen er opmærksom på de vanskeligheder regnbuefamilier har med ikke-anerkendelse af forælderskab og konsekvenserne i forhold til fri bevægelighed. Som tidligere nævnt, vil kommissionen fremsætte forslag om gensidig anerkendelse af forælderskab. Igen vil sådan lovgivning imidlertid ikke have virkning i Danmark.

Kommissionen sluttede af med at henvise til at udtømme de nationale retsmidler, hvorefter sagen kan bringes for de internationale domstole.

Vi er selvfølgelig klar over, at familieretten ikke falder under EUs kompetence, og at Danmark har sit retsforbehold. Det er derfor vi har fokus på den fri bevægelighed.

Fra det bulgarske folkedyb?

Parlamentsmedlemmerne tog generelt vel imod petitionerne og bakkede dem op. Med en enkelt undtagelse: Andrey Slabakov fra Bulgarien, medlem af gruppen Europæiske Konservative og Reformister. Han mente, at et barn ikke kan have to mødre eller to fædre. Et barn kan ikke have en dansk mor og en bulgarsk mor: Fødte de barnet samtidig? Jeg tror dette fænomen er biologisk umuligt, forklarede Slabakov. Jeg ser ikke nogen blive forfulgt i mit land, vi bruger blot vores lovgivning. Vi ser en familie som far, mor og børn jf. den kristne ortodokse kirke. Det er vores værdier og tradition, og det er medlemsstaterne, der selv bestemmer. Blot fordi 1-2 % af den europæiske befolkning synes tingene skal ændres, mener jeg, det er umuligt at gennemføre grundlæggende forandringer i familiestrukturen. Det vil være minoritetsdiktatur, fortsatte Slabakov.

Hans synspunkter vandt ikke gehør hos de andre parlamentsmedlemmer i debatten, tværtimod.

Der var generelt stor opbakning, og alle petitionerne gik videre, det vil sige de skal behandles af blandt andet LIBE-komiteen.

For mere om sagen, se de tidligere artikler: