Etisk Råd snubler i børns kønsidentitet

Etisk Råd snubler i børns kønsidentitet

Etisk Råd snubler i børns kønsidentitet i den udtalelse, de har lavet til Folketingets Ligestillingsudvalg om ændring af juridisk køn for mindreårige. Det er tydeligt, at medlemmerne af Rådet aldrig har mødt et transbarn. For deres teoretiske diskussion er temmelig virkelighedsfjern.

Rådets anbefalinger

Et flertal af Rådet på 16 ud af 17 medlemmer mener, at det skal være muligt for børn og unge under 18 år at skifte juridisk køn:

  • 14 medlemmer anbefaler en aldersgrænse på 10-12 år, 7 af disse ønsker en dispensationsmulighed ned til 6 år.
  • 1 medlem ønsker ingen aldersgrænse.
  • 1 medlem anbefaler en aldersgrænse på 15 år.

Og så er der 1 medlem, som ønsker den nuværende ordning bevaret – altså at børn og unge under 18 år ikke skal have lov til at skifte køn juridisk.

Det er ikke overraskende, at der er bredde i holdningerne i Det Etiske Råd. Det er netop hele formålet med Rådet. Deres opgave er at belyse problemer fra alle sider. Men det skal bemærkes, at Rådet er sat i verden for at forholde sig til bioteknologi. Loven om Det Etiske Råd beskriver Rådets opgaver således: “Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.”

Derfor var det også overraskende, at Folketinget bad Rådet forholde sig til juridisk kønsskifte for børn og unge, som jo ikke falder ind under disse temaer.

Rådets manglende jordforbindelse

I anbefalingerne skriver Rådet blandt andet:

“Rådsmedlemmerne lægger endvidere vægt på, at en ændring af juridisk køn ville kunne omgøres. Sammenlignet med irreversibel kønskorrigerende behandling udgør en ændring af det juridiske køn en mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med et socialt kønsskifte.”

Det er godt, at der er en klar forståelse af, at et juridisk kønsskifte er en administrativ procedure, der kan gøres om. Til gengæld er det symptomatisk, at Rådet mener, at det er det juridiske kønsskifte, der vil giver transbørnene mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med socialt kønsskifte. Børnene har da for længst foretaget det sociale kønsskifte: De lever som det køn, de føler sig som, anvender et for dem kønskorrekt navn, og udtrykker det for dem korrekte køn. Der er ingen af de ting, der kræver nogen form for myndighedsinddragelse. Her er det blot afgørende, at barnet/den unge anerkendes og bakkes op af sine forældre og sine omgivelser.

Men børnenes sociale køn bliver i dag undermineret af deres juridiske køn ‑ altså det køn, der står på deres fødsels-/dåbsattest, personnummeret på deres sundhedsbevis, og det køn, som de indskrives som i skolen osv. Det juridiske køn er allestedsnærværende, og det gør ondt.

De fleste børn og unge er ikke i tvivl om deres køn. Det gælder både de ciskønnede og de transkønnede. Det står i kontrast til Rådets mange diskussioner i udtalelsen om børns forvirring om køn og manglende evne til at overskue konsekvenserne af juridisk kønsskifte. Men Malte kan bestemt godt forstå juridisk køn, når han skal indskrives i skolen som Anna, fordi det er det, der står på fødsels-/dåbsattest.

Den politiserede etik

LGBT komiteen skrev til Det Etiske Råd den 13. januar 2021 og problematisere den rolle, Rådet får i debatten al den stund, at juridisk kønsskifte ikke falder ind under Rådets arbejdsområde. Rådet har ikke reflekteret over dette synspunkt, hvilket gør det så meget mere vigtigt, at vi gentager det.

Det er et yderligere pres på børnene og de unge, at deres kønsidentitet gøres til en politisk kampplads, hvor traditionalistiske politikere gør det til en politisk identitetsbærer, som vi i udpræget grad ser det i Østeuropa.

Rådet konstaterer, at der er kommet et boom i henvisninger til udrednings- og behandlingsforløb for transkønnede børn og unge, og de undrer sig. Men det er fuldstændigt indlysende, hvorfor det er sådan.
For det første, skal det bemærkes, at noget tilsvarende gør sig gældende for voksne, fordi transpersoner og transforhold er blevet langt mere synlige i dag end tidligere.
Det åbner døren for, at vi allesammen kan få den tanke, at måske er mit barn transkønnet, måske er en af mine nærmeste bekendte det. Når en sådan tanke formuleres i stedet for som tidligere at blive usynliggjort, ja så er der også flere, der opnår forståelse og anerkendelse af sig selv og andre.

Etisk Råd var også nervøs for regnbuefamilierne

Mønstret er helt genkendeligt i forhold til et andet emne ‑ nemlig regnbuefamilier. Der opstod et boom i 90-erne, og siden da er det kun gået fremad. Igen er årsagen den simple, at regnbuefamilierne begyndte at blive synlige, hvilket betød, at vi så og indså, at bøsser og lesbiske kunne stifte familie på egne præmisser. Og det gør de i vid udstrækning i dag.

Også dengang var Det Etiske Råd på banen og havde masser af bange anelser om hvor galt, det kunne gå for borgerne og samfundet, hvis vi begyndte at anerkende den slags (https://panbloggen.wordpress.com/2001/05/28/dogmefamilier/). Men politikerne valgte at anerkende og bakke op om familierne.I LGBT komiteen sætter vi vores lid til, at politikerne også denne gang forankrer deres beslutningstagen i virkeligheden og skaber det bedste grundlag for trivsel ‑ og det vil sige, at børn og unge skal have lov til at juridisk kønsskifte uanset alder.


“Etisk Råd snubler i børns kønsidentitet” er det seneste indlæg i en længere debat.

Udtalelsen hos Det Etiske Råd

Udtalelsen hos Folketingets Ligestillingsudvalg

Ligestillingsudvalgets dialog med Det Etiske Råd er relateret til beslutningsforslag B80:

LGBT komiteens indledende omtale af B80

LGBT komiteens indlæg på Altinget om B80 (2021-01-14)

LGBT komiteens omtale af svaret fra ministeren (2021-02-04)