Europa-Parlamentet vedtager vigtig regnbuefamilie resolution

Europa-Parlamentet vedtager vigtig regnbuefamilie resolution: Parlamentet vil have kommissionen til at sikre gensidig anerkendelse af familier medlemsstaterne imellem. Det lyder måske trivielt, men det er det på ingen måde.

Som bekendt er der lande i EU, som fx har ægteskab for par af samme køn, og som har retlige rammer for regnbuefamilier med børn, mens der i andre lande ikke findes nogen af delene. Som en konsekvens heraf, kan man som ægtepar opleve, at den ene part ikke kan få opholdstilladelse sammen med sin arbejdende ægtefælle, fordi parret er af samme samme køn, eller at man som forælder mister den retlige relation til sit barn, når man krydser grænsen.

De problemer har man beskæftiget sig indgående med i Europa-Parlamentet, og her har en angrebsvinkel været den fri bevægelighed, som er en grundlæggende rettighed i EU.

Samtidig har kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om unionens tilstand i 2020 udtalt: “I den forbindelse vil jeg også skubbe på for at opnå gensidig anerkendelse af familieforhold i hele EU. Hvis du er forælder i ét land, er du det i alle lande”. Det kunne jo lyde som om, alle er enige, men det er ikke tilfældet. Og derfor er den nye resolution meget vigtig.

Fri bevægelighed eller retligt samarbejde

Spørgsmålet er, hvordan man vil implementere kommissionens ønske om gensidig anerkendelse af familieforhold. Europa-Parlamentet mener, det skal være ud fra fri bevægelighed, kommissionen mener, det skal være ud fra retligt samarbejde. Eller mere teknisk: Om det skal være på basis af artikel 21 (fri bevægelighed) i traktaten eller artikel 81 (retligt samarbejde). Valget heraf er afgørende for muligheden for at gennemføre initiativerne, for vedtagelser vedr. artikel 21 kræver almindeligt flertal, mens vedtagelser vedr. artikel 81 kræver enstemmighed. Der er en masse medlemsstater, navnligt i østeuropa, som ikke ønsker at anerkende regnbuefamilier, og de må forventes at blokere for ethvert fremskridt, såfremt der kræves enstemmighed.

Derfor er resolutionen så vigtig, for heri siger Europa-Parlamentet til kommissionen, at de mener, at disse LGBTIQ-rettigheder skal baseres på fri bevægelighed.

LGBT komiteen med på barrikaderne

LGBT komiteen har været aktivt involveret i arbejdet med at få sat den rigtige dagsorden. Sammen med NELFA, vores europæiske paraplyorganisation af regnbuefamilieorganisationer, har vi indgivet en petition/et andragende til PETI, Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Det betyder, at vi har indbragt en sag for PETI, som har til opgave at afdække, hvis EU-lovgivningen ikke virker som den skal. Udvalget har drøftet både denne sag og en række tilsvarende sager, og på basis heraf har udvalget overfor kommissionen redegjort for, at der er mange problemer på området.

En ekspertredegørelse til Europa-Parlamentet viser, hvordan disse problemer kan italesættes i regi af fri bevægelighed.

LGBT komiteen skrev til social- og ældreminister Astrid Krag (S) om problemer med, at Danmark heller ikke anerkender alle regnbuefamilier, som anerkendes i andre EU-lande. Vi gjorde samtidig opmærksom på arbejdet i EU-regi, og at der var initiativer på vej baseret på fri bevægelighed.

I sit svar bemærkede ministeren, at EU-initiativerne ikke var baseret på fri bevægelighed, men på retligt samarbejde, hvorfor Danmark på grund af retsforbeholdet ikke vil være bundet af dem.

Det fik os til i den kommede tid at sætte fokus på diskussionen om artikel 21 eller artikel 81. Vi tog det op med NELFA og ILGA-Europe, og i forbindelse med den nylige World Pride i København havde vi lejlighed til at tale med en masse aktører, herunder EU’s ligestillingskommissær, Helena Dalli, og en række medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det er derfor meget tilfredsstillende nu at se, at Europa-Parlamentet har vedtaget en markant resolution, som peger i den – i vores øjne – helt rigtige retning.

Europa-Parlamentet vedtog den vigtige resolution med stemmerne 387 stemmer for, 161 stemmer imod, og 123 ikke afgivne.