Den 24. marts skal vi til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt Folketing. Har du lyst til at vide mere om, hvordan det politiske landskab ser ud i forhold til LGBT området, kan du finde hjælp her.
Oversigt over lov- og beslutningsforslag
Op til sidste valg lavede vi en grundig oversigt over alle lov- og beslutningsforslag på vores område, som Folketinget havde beskæftiget sig med fra 1985 og frem. Ud over den grafiske oversigt, der kan downloades, er der også en gennemgang af de overordnede forandringer i det politiske landskab fra det ene årti til det næste.
Du finder artiklen og oversigten her: Hvordan stemte folketingspolitikerne på LGBT-forslagene?
Siden sidste valg
Oversigten slutter lige før sidste valg. Så hvad er der sket siden da?
Politiske angreb på transpersoner
Efter valget fremsatte Nye Borgerlige beslutningsforslag B 62 om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år. Forslaget var misvisende og fyldt med faktuelle fejl, som vi gjorde opmærksom på i vores henvendelse til Folketinget vedrørende forslaget. Forslaget faldt.
FOR: 28 stemmer: Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige
IMOD: 80 stemmer: Socialdemokraterne, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet
I samlingen 2024-25 fremsatte Konservative Folkeparti beslutningsforslag B 12 om at 15-17-årige ikke skal kunne igangsætte kønsskiftebehandling uden forældresamtykke. Det er ellers sådan, at man har autonomi i sundhedssammenhæng fra man er 15 år. Og som vi gjorde opmærksom på i vores henvendelse til Folketinget om forslaget, bør behandling afgøres ud fra en sundhedsfaglig vurdering, ikke af en politisk ideologi. Forslaget faldt.
FOR: 30 stemmer: Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Borgernes Parti og 1 løsgænger
IMOD: 79 stemmer: Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet
I samme samling fremsatte Konservative Folkeparti også beslutningsforslag B 72 om indførelse af gebyr ved juridisk kønsskifte. Formålet var “at sikre, at omkostningerne forbundet med juridisk kønsskifte afholdes af den enkelte person frem for af staten”. Forslaget kunne ikke finde støtte og blev trukket tilbage. Man må forestille sig, at omkostningerne ved at indføre og administre et sådant gebyr langt overstiger indtægterne på de i statsadministrationssammenhæng ganske få sager, der er tale om. Det er svært at se forslaget som andet end chikane mod transpersoner.
Og så kom der fuld skrue på, da Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsatte beslutningsforslag B 47 om begrænsning af retten til juridisk kønsskifte. Forslaget går ud på, at retten til og muligheden for at få foretaget juridisk kønsskifte skal begrænses mest muligt inden for rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention. Forslaget kom i forlængelse af ligestillingsminister Marie Bjerres (V) antitrans-kronik, se nedenfor. Forslaget blev stemt ned.
FOR: 32 stemmer: Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Borgernes Parti og 2 løsgængere
IMOD: 79 stemmer: Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og 1 løsgænger
Regnbuefamilier: Partnerægdonation
I samlingen 2023-24 fremsatte Liberal Alliance og Alternativet beslutningsforslag B 50 om at lovliggøre partnerægdonation. Det handler om at en kvinde i et lesbisk par kan donere et æg til sin partner. Det havde hidtil krævet, at partneren ikke kunne blive gravid med egne æg, men denne restriktion ønskedes fjernes. Forslaget blev trukket tilbage: Dagen før førstebehandlingen blev der indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Regeringen fremsatte som følge heraf i den efterfølgende samling 2024-25 lovforslag L 52 om blandt andet partnerægdonation. Lovforslaget indeholdt også et forslag om at give adgang til fertilitetsbehandling til andet barn på offentlige klinikker. Konservative Folkeparti bad om at få lovforslaget delt i to, så de kunne stemme imod den lesbiske del. Begge dele blev vedtaget. Stemmerne for den lesbiske del, L 52 B faldt således:
FOR: 99 stemmer: Socialdemokraterne, Venstre, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet
IMOD: 6 stemmer: Konservative Folkeparti
Hverken for eller imod: 4 stemmer: Dansk Folkeparti
Regnbuefamilier: Surrogataftaler om medfaderskab
Kort før sidste valg vedtoges et beslutningsforslag B 72 om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier. Indførelse af medfaderskab betyder teknisk set indførelse af adgang til at indgå surrogtaftaler. Forslaget blev stillet på baggrund af et borgerforslag, hvorfor det teknisk fremsattes af alle partier. Forslaget blev vedtaget. Alle pånær Dansk Folkeparti stemte for.
Efter valget gennemførtes et udredningsarbejde, og det ledte frem til en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler. Aftalen førte til et lovforslag fra regeringen (social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S)) i samlingen 2024-25, L 65 om ændring af børneloven med mere. Forslaget blev vedtaget.
FOR: 100 stemmer: Socialdemokraterne, Venstre, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og 1 løsgænger
IMOD: 6 stemmer: Enhedslisten, Dansk Folkeparti
Enhedslisten var imod på grund af den valgte model, som de fandt ikke beskytter surrogatmoderen tilstrækkeligt.
Regnbuefamilier: Mere end to forældre
Alternativet, SF og Enhedslisten fremsatte i samlingen 2024-25 beslutningsforslag B 67 om at give børn ret til op til fire juridiske forældre. Forslaget følger linjerne i vores forslag om samforælderskab. Forslaget faldt.
FOR: 21 stemmer: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet
IMOD: 88 stemmer: Socialdemokraterne, Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Borgernes Parti og 3 løsgængere
Regeringen stemte altså imod. På LGBT+ Danmarks vælgermøde i København udtalte folketingsmedlem Mette Reissmann (S), at Socialdemokraterne er for forslaget, men at Venstre var imod, hvorfor regeringen ikke kunne støtte forslaget.
Regeringsfnidder
Hvor regeringen generelt har været – forsigtigt – progressivt, har der også været nogle kedelige episoder.
Tilbage før sidste valg var der et udkast til lovforslag om juridisk kønsskifte til børn og unge i høring. Det var glimrende, jf. vores høringssvar. Men regeringen har ikke ville fremsætte et lovforslag efterfølgende. Til gengæld har man med begrundelse i Danmarks internationale forpligtelser indført en administrativ adgang til juridisk kønsskifte for mindreårige.
Før sidste valg vedtoges et lovforslag fra regeringen (social- og ældreminister Astrid Krag (S)) om vigtige ændringer af børneloven. Ikraftsættelse af loven blev imidlertid blokeret ai sundhedsministeriet (indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)). Først efter knap to år gav sundhedsministeriet efter og loven kunne endelig træde i kraft.
Sundhedsministeren, Sophie Løhde (V), gjorde sig igen uheldigt bemærket, da hun uden nærmere begrundelse ændrede sprogbrugen i et lovforslag om abort så transpersoner skrives ud af loven, hvor de ellers tidligere var inkluderet. Vi kæmpede en indædt kamp for at undgå det, men uden held. For første gang nogensinde bleve der rullet LGBT-rettigheder tilbage.
I forbindelse med priden 2024 skrev daværende ligestillingsminister Marie Bjerre (V) en antitrans-populistisk kronik i Jyllands-Posten. Det var skandaløst og gik stik imod den hidtige politik. Vi skrev et åbent brev til ministeren med en indgående kritik. Kort efter blev hun imidlertid i en regeringsrokade gjort til Europaminister, så hun fik ikke lejlighed til at svare.
Antiwoke er det nye sort i dansk politik og fremgår som drivkraft i mange af de forslag, der er beskrevet ovenfor. Efter Marie Bjerres (V) kronik følte Troels Lund Poulsen (V) sig også kaldet til at gå imod tankerne of flerforældrefamilier, hvilket harmonerer fint med udtalelsen på LGBT+ Danmarks vælgermøde. Jeg skrev et debatindlæg i Jyllands-Posten, antiwooismen er en hadideologi, hvor jeg gik i rette med dem og de mange stråmænd.
