Torsdag ruller Folketinget for første gang LGBT-rettigheder tilbage

For første gang ruller Folketinget LGBT-rettigheder tilbage. Det sker ved en klar tilsidesættelse af retsstatsprincipper, uden offentlig høring og i modstrid med vejledningen om lovkvalitet.


For første gang ruller Folketinget LGBT-rettigheder tilbage. Det sker i morgen torsdag, og det sker ved en klar tilsidesættelse af retsstatsprincipper, uden offentlig høring og i modstrid med vejledningen om lovkvalitet. Det sker uden debat og stillingtagen. Konsekvensen er forringelse af kvaliteten af dansk lovgivning og en målrettet fjernelse af transpersoner fra lovteksten. Regeringen er ligeglad. Folketinget er ligeglad. Folketingets formand er ligeglad.

Det drejer sig om revisonen af abortloven. Et uproblematisk lovudkast var i høring. Det handlede om ændring af tidsgrænsen for abort. I høringssvarene kom Kvinderådet og Jordemoderforeningen, uden saglig begrundelse, med et ønske om, at ændre ordbrugen fra ‘den gravide’ til den gravide kvinde’ og så videre. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) valgte, igen uden saglig begrundelse, at indføre denne sprogbrug i det lovforslag, der blev fremsat. 

Denne ændring har intet med substansen i lovforslaget at gøre. Det er selvfølgelig et helt legitimt synspunkt at søge fremmet, men man skal følge spillereglerne, og det er ikke sket her. 

Det var en lovhjemlet sprogbrug

I 2014 blev det muligt at få juridisk kønsskifte – altså at få et nyt personnummer – uden forudgående kastration. Det var et kæmpe fremskridt, en anerkendelse af transpersoners selvbestemmelse og værdighed. Og en anerkendelse af, at staten ikke vilkårligt kan fjerne retten til forplantning. I den forbindelse gennemførtes en grundig analyse af lovgivningen, og der blev fremsat et supplerende lovforslag, som rettede sprogbrugen i en række love, så transpersoner var korrekt inkluderet alle steder i lovgivningen. 

“Herved sikres det bl.a., at en person med livmoder fortsat kan få tilbudt relevante, ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion,” som det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget. Kernen i de sproglige ændringer var at bestemmelser vedrørende sådanne ydelser “ændres til at omhandle personens tilstand, nemlig graviditet. På den baggrund foreslås det at anvende benævnelsen ‘gravid’ i stedet for ‘kvinde’.”

Det var altså på baggrund af et grundigt lovforberedende arbejde, at Folketinget i 2014 vedtog dette og dermed skabte en lovhjemlet sprogbrug. Det er den, som sundhedsministeren med et pennestrøg har udraderet, og dermed udraderet den retssikkerhed for transpersoner, som loven etablerede. 

Spillereglerne er brudt

Der ér spilleregler for lovarbejdet. For eksempel skal regeringen sende sine lovforslag i offentlig høring, så interessenter kan forholde sig til dem. Det er et grundlæggende krav, hvilket jævnligt er blevet fastslået, senest i forbindelse med covid-relateret lovgivning. Vejledning om lovkvalitet giver klare instrukser om, hvordan lovkvaliteten sikres, herunder en række bestemmelser om sprogbrug. Det drejer sig om klarhed og præcision og om sproglig konsistens. Vejledningen siger endog konkret, at det skal tilstræbes, at lovtekster formuleres kønsneutralt. Den aktuelle lov går stik imod disse bestemmelser. 

Der er således tale om en lov, som forringer kvaliteten af dansk lovgivning, og som gennemføres uden høringsproces. Vi interessenter fik først oplysning om ændringen ved fremsættelsen af lovforslaget – et fait accompli.

Forsøg på intervenering ignoreret

LGBT komiteen forsøgte at intervenere. Vi skrev til Folketingets Sundhedsudvalg, idet vi vidste det ville udløse et ministerspørgsmål. Men ministeren kom med et ikke-svar: “ Dette skete på baggrund af et ønske fra nogle organisationer, som bemærkede, at retten til den fri abort handler om ligestilling og kvinderettigheder og skal ses i et historisk perspektiv.” Et historisk perspektiv? Hvor er regeringens grundige lovforberedende arbejde fra 2014, der indførte sprogbrugen? Hvor er forklaringen på, hvorfor regeringen nu ønsker at gå imod vejledning om lovkvalitet og gennemføre en forringelse af loven. Hvor er begrundelsen for, at definitionen af transpersoners retlige status skal flyttes fra lovteksten til sekundære retskilder i form af lovbemærkninger? Den oplyste forklaring er, at de skal ses i et historisk perspektiv!

I ministerens svar anføres også, at “Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at ændringen af begrebet ‘den gravide’ til ‘den gravide kvinde’ ikke indebærer en indholdsmæssig ændring af lovforslagets målgruppe, og at der på denne baggrund ikke er behov for en fornyet høring af lovforslaget.” Men i 2014 fandt regeringen og Folketinget modsat, at det var nødvendigt men en lovhjemling af ændringen fra ‘den gravide kvinde’ til ‘den gravide’. Der var på grundlag af en konkret og grundig juridisk vurdering. Nu rulles det tilbage med begrundelsen “et historisk perspektiv”.

LGBT komiteen skrev herefter til Folketingets formand, Søren Gade (V) med kopi til Udvalget for Forretningsordenen, for at få ham til at nægte lovforslaget behandling, da det ikke følger spillereglerne. Folketinget bør ikke tilsidesætte centrale bestemmelser som høring og sikring af lovkvalitet, jævnfør vejledningen om samme. Heller ikke selvom regeringen synes det skal. Det er Folketinget, der er den lovgivende forsamling, det bør stå på mål for spillereglerne for tilblivelsen af en lov.

Sundhedsministeren blev igen bedt om en udtalelse, og igen ignoreres substansen i spørgsmålet. I stedet forklares igen, at ordet kvinde i loven skal forstås bredt, og at transpersoner også er omfattet. Det var indlysende hidtil, hvor der stod ‘den gravide’, men kræver fortolkning, når der fremover står ‘den gravide kvinde’.

Og hvad gjorde Folketinget? Intet. I betænkningen over lovforslaget står intet. Ingen ønskede ordet ved andenbehandlingen af lovforslaget, som i øvrigt havde Folketingets formand som ordstyrer.

Første tilbagerulning af LGBT-rettigheder

Lovændringen har et historisk perspektiv, men ikke det, ministeren antyder. Det er derimod første gang, Folketinget ruller LGBT-rettigheder tilbage. Det eneste andet eksempel er fra 1997, hvor Folketinget forbød assisteret reproduktion til lesbiske og enlige. Men her var der ingen lovgivning i forvejen, så der var ikke tale om en tilbagerulning, men en udrulning af et forbud. 

Det var tæt på i 2001, hvor Folketinget besluttede, at lesbiske ikke måtte blive gravide, men det var et ændringsforslag ved en andenbehandling, og hele lovforslaget faldt ved tredjebehandlingen, så det blev aldrig til virkelighed. Modsat var det indtil 2014 forbudt for transpersoner at blive gravide, såfremt de var anerkendt ved et juridisk kønsskifte. Da forbuddet ophævedes, valgte regeringen og Folketinget, at sikre disse personers rettigheder ved at gøre lovteksten inkluderende. Det er dette, der nu rulles tilbage. 

Antitrans-ideologiens sejr

Ændringen af sprogbrugen i loven har selvfølgelig intet af gøre med det historiske perspektiv. Den er derimod en yderst nutidig strømning, nemlig antitransideologiens fremmarch. Lovændringen handler ikke om at skrive kvinder ind i loven, men at skrive transpersoner ud af loven. 

Substansen i lovudkastet var ændringen af ugegrænsen for abort og var baseret på indholdet af en politisk aftale. Det er sundhedsministeren, som valgte at snige de sproglige ændringer ind i lovforslaget efter høringen.

LGBT komiteen plæderede for opretholdelsen af retsstatsprincipper, men regeringen og Folketinget har valgt at se stort på dette. Højefløjens antitransideologer tog stikket hjem med venstrefløjens velsignelse.


Vid mere:

Regeringen bør trække lovforslag tilbage : Om LGBT komiteens notat til Sundhedsudvalget

L 126 Spørgsmål 3 : Spørgsmål til og svar fra sundhedsministeren om LGBT komiteens notat til Sundhedsudvalget

Afvis anti-trans-lovforslag : Om henvendelse til Folketingets formand

Henvendelsen hos Udvalget for Forretningsordenen

L 126 Spørgsmål 6 : Spørgsmål til og svar fra sundhedsministeren om LGBT komiteens notat til Folketingets formand