Kære Marie Bjerre
Din kronik i Jyllandsposten, i hvilken du problematiserer transpersoners rettigheder, er i sig selv højst problematisk. Dels fordi du dermed bryder med en årelang periode med ansvarlige ministres styrkelse af LGBT-rettigheder, vel at mærke både under S-ledede og V-ledede regeringer. Dels fordi du sætter spørgsmålstegn ved opnåede resultater. Men navnligt fordi du gør det på et sløset grundlag af retoriske stråmænd og urigtigheder.
Du lader en opmærksomhedssøgende provo bestemme regeringens politik. Jeg tager det for givet, du udmærket er klar over, at kriminelle ikke selv bestemmer, hvor de vil afsone, og at det er helt urealistisk, at denne person skal afsone sin dom i et kvindefængsel. Det er derfor en retorisk stråmand, når du antyder, at der her kunne være et problem, som kalder på en løsning.
Skal dette forstås som et opgør med dine egne regeringspartnere? Det var en Venstre-ledet regering (Løkke Rasmussen II), der lavede den første LGBTI-handlingsplan, som blandt andet havde fokus på bekæmpelse af transfobi.
Det var en Venstre-minister, Sophie Løhde, der i 2016 – med fuld opbakning fra Folketinget – foranledigede dansk enegang i depatologiseringen af transidentiteter, det vil sige fjernelsen af de transrelaterede diagnosekoder fra den danske sygdomsliste, uden at vente på WHO og deres arbejde med den internationale liste. Herefter er dét at være transkønnet ikke en sygdom i Danmark.
Din egen regering, der er i færd med at ikraftsætte en revision af børneloven, som et meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget. En revision, der sikrer, at transpersoner, der bliver forældre, registreres i deres rigtige køn. Det betyder for eksempel, at når en transmand bliver forælder, bliver han registreret som far, både i det tilfælde hans partner føder barnet, og i det tilfælde han selv føder barnet. Det giver god mening. Når jeg ser dig, antager jeg, du er en kvinde. Når jeg ser en transmand, antager jeg, han er en mand. Han skal selvsagt registreres som far og ikke som mor.
Du var ikke selv til stede ved afstemningen. Men samtlige 26 tilstedeværende Venstre-medlemmer stemte for. Det samme gjorde samtlige tilstedeværende medlemmer af S, SF, RV, EL, KF, LA, ALT og Frie Grønne. Disse partier repræsenterede 150 af Folketinget 179 medlemmer.
Når du i din kronik skriver “selvfølgelig er det kvinder, der menstruerer, er gravide og føder!”, så går du altså direkte imod denne lovgivning, og dermed skaber du usikkerhed om, hvad regeringen mener. Mener regeringen, at transpersoners forældreskab skal anerkendes og omfattes af lovgivningen, eller mener regeringen, som du, at transpersoners identitet skal tilsidesættes til fordel for en snæver kropsfunktionsforståelse af forældreskab? Betyder det tilsvarende, at en mand i et heteropar, der får børn med donorsæd, ikke skal registreres som far? Han er jo ikke biologisk far. Betyder det, at personer, der adopterer, ikke skal anerkendes som forældre, for de er jo ikke biologiske forældre?
Når lovgiverne i Danmark de sidste par årtier har anerkendt rettigheder i forhold til kønsidentitet og kønsudtryk, så er det ikke fordi de er trukket rundt i manegen, men fordi de har forholdt sig til de helt reelle problemstillinger transpersoner kæmper med i dagligdagen. Det er vitterligt prisværdigt, at Folketingets medlemmer har gjort den indsats at forstå problemerne og drage konsekvenserne i inkluderende lovgivning. Og de fleste af disse indsatser har været regeringsdrevne fra forskellige fagministre.
Du efterlader med din kronik din egen regering på perronen. I stedet for de velovervejede og grundigt belyste ræsonnementer, gør du dig nu til talerør for en blind anti-woke ideologi. Er du en enlig svale, eller har regeringen virkelig vendt sig mod de landvindinger dens medlemmer de sidste årtier har været med til at skabe i forskellige kapaciteter?
Med venlig hilsen
Søren Laursen
LGBT komiteen
LGBT komiteen har efterfølgende stillet spørgsmål til regeringstoppen om dens holdning.
