Mangelfuldt ministersvar om diskrimination af transpersoner. Det er sådan LGBT komiteen betragter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) svar til Folketingets Ligestillingsudvalg, som havde spurgt: “Vil ministeren redegøre for omfanget og karakteren af diskrimination mod transpersoner på arbejdsmarkedet?”.
Spørgsmålet var stillet på foranledning af Rosa Lund (EL). På Folketingets hjemmeside var en fejl, idet det fremgik, at spørgeren var Rosa Eriksen (M), hvorfor der nu på Folketingets hjemmeside er en berigtiget omtale af spørgsmålet.
De vigtigste afgørelser mangler
Beskæftigelsesministerens svar omtaler forskellige relevante forhold vedrørende diskrimination af transpersoner på arbejdsmarkedet, herunder flere behandlinger ved Ligebehandlingsnævnet. Disse er imidlertid ikke fyldestgørende. Den væsentligste henviser sagen til domstolene. Det er så langt ministerbesvarelsen kommer, men faktisk blev sagen ført ved domstolene, og der kom en meget vigtig afgørelse ud af det.
LGBT komiteens Tina Thranesen og Søren Laursen var dybt involveret i sagen (dengang i regi af LGBT+ Danmark), som endte med at en arbejdsgiver blev dømt (se omtale på Panbloggen: Michelle var udsat for diskrimination som transkvinde). Afgørelsen var vigtig på flere måder. For det første var det den første dom i Danmark i en transdiskriminationssag. For det andet var dommen detaljeret i sin beskrivelse af diskriminationsbeskyttelsen. Det fremgik således, at “forskelsbehandlingen af sagsøgeren [er] omfattet af såvel ligebehandlings- som forskelsbehandlingsloven,” at afbrydelsen af arbejdsforholdet er “sket alene på grund af sagsøgerens påklædning og udseende,” samt at den forskelsbehandling, Michelle blev udsat for, berettiger “til samme godtgørelse uanset, om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit”.
Vi fik dermed rettens ord for, at både kønsidentitet og kønsudtryk var beskyttet under dansk ligebehandlings- og ikke-diskriminationslovgivning, desuagtet hverken disse begreber eller transpersoner var omtalt i lovgivningen. Først i 2021 blev LGBTI personer direkte omfattet af ligebehandlings- og ikkediskriminationslovgivningen (LGBTI endeligt fuldt omfattet af ligebehandlingslovene).
Utilstrækkeligt ministersvar
Det er derfor helt utilstrækkeligt, når beskæftigelsesministerens svar om diskrimination af transpersoner på arbejdsmarkedet ender ved Ligebehandlingsnævnets afvisning af behandling og henvisning til domstolene, mens domstolsafgørelserne ikke nævnes.
Der er antageligvis tale om mangelfuld ministerbetjening, men det ændrer ikke på, at den systemiske og målrettede indsats, der over årene er sket på området, og som har ført til effektueret beskyttelse, er blevet negligeret. Det er skuffende, at Beskæftigelsesministeriets departement ikke har bedre styr på denne udvikling.
Af den grund fandt LGBT komiteen det nødvendigt at intervenere og give Folketingets Ligestillingsudvalg et mere fyldestgørende svar på spørgsmålet til ministeren.
Du kan downloade LGBT komiteens skrivelse her:
Omtale i LGBT komiteens henvendelse i Vidensbanken om kønsidentitet
Omtale af spørgsmålet i Vidensbanken om kønsidentitet
