Barsel til fire forældre på vej. Regeringens lovforslag om barsel åbner op for, at eventuelle partnere til de juridiske forældre kan få del i barselsorloven. Det sker ved at de juridiske forældre kan beslutte, at den ikke-øremærkede barselsorlov kan gives til deres partnere, som altså ikke er juridiske forældre. Det er en væsentlig anerkendelse af, at der i en børnefamilie kan være mere end to forældre.
Der er tale om et element i en større revision af barselsloven, hvor hovedtemaet er udvidet øremærket barsel til fædre.
Anerkendelse af regnbuefamilier
Når et barn kommer til verden i en regnbuefamilie, vil det få to juridiske forældre. Den, der føder barnet, er automatisk den ene juridiske forælder, og børneloven giver mulighed for, at den anden juridiske forælder kan være enten den fødendes kvindelige partner eller den, hvis sæd er brugt ved befrugtningen. Hvis de to juridiske forældre har partnere, vil barnet altså vokse op med fire voksne omkring sig, men kun have en retlig relation til to af dem. Dermed skaber loven A- og B-forældre.
Vi har længe kæmpet for, at alle forældre skal kunne anerkendes, men der har ikke været politisk tilslutning. Der er to mulige veje til anerkendelse. 1) En muliggørelse af, at et barn kan have mere end to juridiske forældre. 2) At forældreskabets retsvirkninger udstrækkes til andre end de to juridiske forældre. Nærværende lovforslag er et skridt i retning af løsningsmodel 2). LGBT komiteen ønsker løsningsmodel 1), men så længe det er umuligt, vil forbedringer gennem model 2) være velkomne.
Det aktuelle initiativ er resultatet af en aftale mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.
Høringen
Højst usædvanligt fremsatte regeringen lovforslaget før høringsfristens udløb. Det betyder, at der ikke kunne tages højde for de indvendinger, der måtte kumme i forbindelse med høringen. Lovforslaget skal førstebehandles den 25. januar, og et høringsnotatet er fremsendt til Folketinget den 20. januar.
LGBT komiteen skrev et høringssvar med en række punkter.
Lovforslaget taler om forældrelignende relationer. Vi finder det uheldigt at en forælder-barn-relation skal kaldes forældrelignende: Der er tale om en forældrerelation. Derfor foreslog vi at tale om en social forældrerelation for at kunne skelne den fra en juridisk forældrerelation, som er det, loven forstår ved en forældrerelation. Vi fik ikke medhold, da det anvendte ordvalg fremgår af aftaleteksten.
LGBT komiteen pegede også på en problematisk kønnet sprogbrug i lovforslaget, som skaber usikkerhed i forhold til forståelsen af transpersoner som forældre. Der er tale om nogle konkrete lovbestemmelser og deres relation til et andet aktuelt lovforslag om revision af børneloven. Det er noget komplekst, men det er vigtigt hvis man gennem lovrevisionen skal skabe en konsistent beskyttelse og inklusion af transpersoners forældreskaber. Regeringen finder ikke, at de er tale om en uklarhed, men imødekommer os alligevel på dette punkt og foreslår en ændring til lovforslaget.
Endelig valgte vi at foreslå en tilføjelse til det afsnit i bemærkningerne til lovforslaget, der handler om FN’s verdensmål. Vi mener, at det ville være betimeligt at anføre, at en større ligestilling af regnbuefamilier er en forbedring i forhold til verdensmålet om ligestilling mellem kønnene. Regeringen anerkender forslaget, men da lovforslaget allerede er fremsat er det ikke muligt at ændre i bemærkningerne.
Vi bemærker også med tilfredshed, at muligheden for at overdrage barsel til sin partner også er til stede, når barnet er blevet til ved svangerskabsdonation (surrogat) i udlandet.
Bred tilslutning i høringssvarene
Der er indløbet 36 høringssvar, og der er kun et enkelt, der er kritisk i forhold til forbedringerne for regnbuefamilier, nemlig det fra Foreningen Mor. De fleste høringssvar tager stilling til punktet om regnbuefamiliernes udvidede muligheder, og der er altså opbakning over en bred kam.
Vejen til fuldt forældreskab
Familieretten er notorisk kompleks. Anerkendelsen af regnbuefamilier er ikke enkel, og der skal brydes grænser. Det skete i første omgang i 1999, hvor Danmark blev det første land til at gøre det muligt for et barn at have to juridiske forældre af samme køn. Det skete gennem adgang til stedbarnsadoption indenfor det registrerede partnerskab. Siden dengang har et barn altså kunne have to kvinder eller to mænd som juridiske forældre.
Vi ville dog gerne videre, for hvorfor skulle vi adoptere vores egne børn, mens par af modsat køn kunne blive forældre på enkel vis gennem børnelovens bestemmelser? Regnbuefamilier kom ind under børneloven i 2013, og i den omgang kom den første anerkendelse af, at der i regnbuefamilier er flere parter: En kvinde med en kvindelig partner og en mand kan aftale at få et barn sammen, idet de på forhånd beslutter, om det skal være manden eller partneren, der skal være juridisk forælder sammen med den fødende. I 2013 kunne denne løsningsmodel kun bruges, hvis befrugtningen fandt sted på en klinik, men et aktuelt lovforslag vil udvide omfanget, så bestemmelsen også gælder for hjemmeinsemination. Men selvom modellen anerkender, at der er mere end to parter, er der altså stadig kun to, der kan blive anerkendt som forældre.
Nærværende lovforslag går skridtet videre og vil give personer, der ikke er juridiske forældre, visse forældrerettigheder, nærmere bestemt mulighed for barsel.
LGBT komiteen hilser denne udvikling velkommen, men vi mener grundlæggende, den rigtige løsning ville være fuld anerkendelse af mere end to forældre.
Vores høringssvar
Lovforslaget
Folketinget: L 104
Inkluderende familieret
LGBT komiteens Kompendium i inkluderende familieret
LGBT komiteens høringssvar til lovudkast til ændring af børneloven, hvor vi beskriver, hvordan det er muligt at skabe lovgivning, der fuldt anerkender mere end to juridiske forældre.
