I morgen skal vi stemme til Europa-Parlamentet. Der er et utal af dagsordener, som spiller med og mod hinanden. LGBT-dagsordenen er ikke den, man har hørt mest om, men for os som LGBT-personer er den vigtig.
Europa-Parlamentet har haft en betydelig indflydelse på de rettigheder, vi som LGBT-personer har i Europa i dag. Beskyttelsen mod diskrimination har været drevet af progressive kræfter i EU og har ført os ind i direktiver og sågar på traktatniveau med Lissabon-traktaten. Det har direkte indflydelse på dansk ret, og er årsagen til, at vi trods alt har en vis beskyttelse mod diskrimination i Danmark, på trods af en udpræget mangel på ambition på det område i vores eget Folketing.
Men der er rundt om i Europa en voksende modstand mod udviklingen af mere inkluderende lovgivninger mv. Religiøse og konservative kræfter finder sammen om at gå imod en mere progressiv forståelse af familien eller et mere inkluderende forståelse af køn. Tildeling af rettigheder til regnbuefamilier og transpersoner ses som angreb på på deres samfundsmodel – og de kæmper imod. Hvor de tidligere har set ud som lidt kiksede protestgrupper på den yderste udkant af den politiske arena, har de nu bevæget sig ind i maskinrummet på institutionerne.
Fx lavde de i 2016 et ECI – et europæisk borgerinitiativ (European Citizen’s Initiative) – som handler om, at hvis man samler én million underskrifter, kan man opfordre EU kommissionen til at fremsætte et lovforslag. “Mor, Far og Børn – europæisk borgerinitiativ til beskyttelse af ægteskabet og familien”, som det hed, opnåede 400.000 underskrfter og faldt derfor. Men under initiativet havde de rig lejlighed til at angribe LGBT-rettigheder gennem et officielt EU-instument, et borgerinitiativ, og i en lang række lande, typisk på den østlige kant af Europa, opnåede de en betydelig succes.
Denne politiske bevægelse lever i bedste velgående, og der er heri en grundlæggende modstand mod EU, som man finder vil presse vestlige værdier og forestillinger om køn og familie ned over den sagesløse befolkning.
Der kan være mange grunde til EU-skepsis, fx at man synes, at EU skal koncentrere sig om at være et indre marked og ikke om så meget andet. Men man skal altså fra en LGBT-synsvinkel være opmærksom på, at store dele af den EU-skeptiske fløj samtidig er massivt imod LGBT-rettigheder. Den omfattende EU-skepsis i dagens Europa betyder derfor, at vi risikerer, at Europa-Parlamentet fremover vil blive mindre progressivt på LGBT-området, og det kommer til at skade LGBT-personer i hele EU.
Du kan få et fingerpeg om, hvordan situationen ser ud i det danske ringhjørne, ved at studere ILGA-Europe’s løfteerklæring.
ILGA-Europe’s Pledge
ILGA-Europe, den europæiske paraplyorganisation for LGBTI-organisationer, har som sædvanligt haft en kampagne, hvor de har bedt kandidater til Europa Parlamentet om at skrive under på en pledge – en løfteerklæring – om at bakke op om regnbuerettigheder i Europa:
- At styrke beskyttelsen i EU-lovgivning og politikker
- At skabe et miljø, der er tilgængeligt for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere
- At sikre, at EU viser lederskab på LGBTI-området
- At bruge sin indflydelse til at fremme LGBTI-personers menneskerettigheder og lighed
- At være en fælle for en underrepræsenteret gruppes stemme
Til et valg bugner enhver kandidats inbox med alverdens spørgeskemaer og underskriftindsamlinger. Alle danske kandidater har modtaget ILGA-Europes pledge, og mange har valgt at pille den ud af bunken of faktisk svare på den. Du kan se hvem på figuren og her.
(Det skal retfærdigvis nævnes, at der var kandidater med til LGBT-vælgermøde, som ikke har fået skrevet under.)
Du kan se meget mere på ILGA-Europes kampagne-site Come Out, hvor du også finder en oversigt over underskrifter fra alle medlemslandene.
