Hvorfor har regeringen skiftet holdning? Sidste år kom regeringen med et fremragende og klart udspil, som blandt andet inkluderede et forslag om, at børn og unge skulle have fri adgang til at skifte juridisk køn. Det roste vi selvsagt regeringen for. Men nu, hvor udspillet skal gennemføres, nøles der.
Årsagen et tilsyneladende en udtalelse fra Det Etiske Råd, hvor et flertal ganske vist anbefaler en løsning, der giver unge adgang til at skifte juridisk køn, men hvor man samtidig anbefaler en aldersgrænse på 10-12 år.
Men Etisk Råd er sat I verden til at diskutere bio- og genteknologier, hvilket jo intet har at gøre med administrative procedurer under Indenrigsministeriet, hvilket juridisk kønsskifte netop er. Det har fået LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn til at stille spørgsmål til ministeren. Vi kritiserer Etisk Råd for ikke at vide, hvad de taler om, og derfor søger vi at få afklaret, hvad det er, Rådet siger, som ikke allerede var bedre afklaret af regeringen selv i det omfattende udredningsarbejde, der gik forud for udspillet, og som udmøntede sig i en glimrende lovgennemgang.
Teksten af brevet:
Vedr.: Børn og unges ret til at skifte juridisk køn
Regeringens LGBTI-udspil
I regeringens LGBTI udspil i august 2020[1] var punkt 8: Mulighed for ændring af juridisk køn for børn og unge under 18 år. Der skulle ikke være nogen aldersgrænse. Udspillet var baseret på det grundige og årelange udredningsarbejde i form af en lovgennemgang[2].
Konklusionerne heri underbygges af Institut for Menneskerettigheder, der ligeledes anbefaler en løsning uden alderskrav[3].
Det Etiske Råd
Loven om Det Etiske Råd beskriver rådets opgaver således: “Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologiskmedicinske forskning vedrørende mennesket.”[4]
Folketinget bad ikke desto mindre Rådet forholde sig til juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år[5], som jo ikke falder ind under nogle af disse temaer, men alene er en administrativ procedure, som hører under Indenrigsministeriet.
Et flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at den eksisterende aldersgrænse sænkes, medens kun ét medlem anbefaler som i regeringens udspil, at der ikke skal være nogen aldersgrænse.
Ministerens svar
LGBT komiteen kritiserede Etisk Råds udtalelse, og ministeren skrev i et svar til Ligestillingsudvalget herom[6],
[…]Jeg kan bekræfte, at det er korrekt, at juridisk kønsskifte, som regeringen i sit udspil fra august 2020 ”Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer” har foreslået indført for børn og unge, alene er en administrativ foranstaltning i form af ændring af personnummeret, så det stemmer overens med den pågældende persons oplevede kønsidentitet.
[…]Jeg kan bekræfte, at det er formålet med regeringens forslag om mulighed for juridisk kønsskifte for børn og unge at afhjælpe mistrivsel og angst hos transkønnede børn og unge som følge af, at de ikke anerkendes i det køn, som de oplever at tilhøre.
Jeg kan også bekræfte, at regeringens forslag indebærer, at såfremt et juridisk kønsskifte fortrydes, vil det tidligere tildelte personnummer hurtigt og enkelt kunne gentildeles.
Lovprogrammet 2021-22
I forbindelse med offentliggørelse af årets lovprogram er det kommet frem, at regeringen i forlængelse af udtalelsen fra Etisk Råd overvejer alligevel at indføre en aldersgrænse. Det er uforståeligt.
Etisk Råd kommer i deres 18-siders udtalelse ikke med viden, der ikke er bedre beskrevet i regeringens 141-siders lovgennemgang. Til gengæld fremkommer Rådet med nogle åbenlyst fejlagtige betragtninger. Her tænkes ikke mindst på bemærkningen fra (alle) rådets medlemmer om, at en ændring af juridisk køn udgør ”en mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med et socialt kønsskifte” (side 5). Den erfaring har børnene da allerede. Det behøver de ingen lovgivning til.
Erfaring med socialt kønsskifte
At skifte køn socialt handler om hvordan man klæder sig, om man bruger han eller hun om sig selv, og om man eventuelt tager et kaldenavn, der alt svarer til det køn, man oplever at være. For børn er det en proces, der stort set altid bliver mødt af den nærmeste familie med forfærdelse og sorg.
Det kan tage lang tid for et barn at overbevise sine forældre om behovet for at blive set som det køn, barnet oplever at være. Hvis forældrene alligevel lader sig overbevise og vælger at støtte barnet, er det fordi, de hurtigt kan se, at deres støtte betyder meget for deres barn, og at deres barns trivsel forbedres mærkbart.
Nogle børn og unge ønsker på et tidspunkt at fået nyt CPR-nummer svarende til det køn, de identificerer sig som. Det sker gerne, fordi de har oplevet ubehageligheder på grund af misforholdet mellem deres ved fødslen tildelte CPR-nummer og deres kønsudtryk.
I andre tilfælde er det forældrene, som gerne ser det muligt, at deres barn kan få et nyt personnummer, som svarer til barnets kønsidentitet og kønsudtryk. Det skyldes, at forældrene – nogle gange sammen med barnet, andre gange alene – har været i situationer, hvor det var nødvendigt for dem at forklare misforholdet mellem kønsudtrykket og CPR-nummeret, og som forældre ønsker at skåne barnet for sådanne ubehageligheder.
Børnene og de unge ved derfor alt om, hvad det vil sige først at skulle overbevise sine forældre om, hvad de finder er deres rigtige køn, og derefter igen og igen at blive mistroet af sundhedsvæsenet, institutioner og andre myndigheder, hvor de konfronteres med misforholdet mellem deres kønsudtryk og deres legitimation. Det er urimeligt at sætte børn og unge i situationer, hvor de er nødt til at skulle prøve at forsvare dette misforhold.
Børnene og de unge lever i dag i en evig frygt for at blive outet på grund af deres officielle køn, og en evig frygt for de uundgåelige situationer, hvor voksne såvel som børn stiller spørgsmål til dem om deres køn.
Ingen børn bryder sig om, at voksne stiller dem spørgsmål om deres kønsorganer, eller giver deres mening til kende om, hvad der er rigtige og forkerte kroppe, hvad uoverensstemmelsen mellem barnets legitimation og kønsidentitet ofte giver anledning til.
Disse oplevelser og erfaringer med socialt kønsskifte resulterer i mistrivsel og ofte i skolevægring.
På den baggrund ønsker vi konkrete svar på følgende spørgsmål:
- Hvad er det i Det Etiske Råds udtalelse, der har ført til overvejelser om ændring af regeringens politik?
- Hvad er det for argumenter, der er så tungtvejende, at de kan forsvare den menneskelige lidelse, som transbørn og -unge udsættes for?
- Er der samfundshensyn, der tilsiger, at børn og unge skal formenes adgang til at skifte juridisk køn, hvilket er en simpel administrativ procedure, og dermed fastholde dem i en situation, der er ødelæggende for deres personlige udvikling?
- Er der argumenter i regeringens lovudredning, som regeringen ikke længere finder valide? – Og i givet fald hvilke?
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Tina Thranesen Søren Laursen
FSTB
Helge Sune Nymand Marie Elisabet Lind-Thomsen
[1] https://bm.dk/arbejdsomraader/ligestilling/lgbti/ti-initiativer-skal-sikre-plads-til-forskellighed/
[2] https://bm.dk/media/15701/gennemgang_af_lovgivning_paa_lgbti-omraadet_august_2020.pdf
[3] https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/liu/bilag/96/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/LIU/bilag/96/2417668.pdf
[4] https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/440
[5] https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/liu/bilag/21/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/LIU/bilag/21/2285547.pdf
[6] https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/B80/spm/1/svar/1743409/2330376.pdf
[…] Hvorfor har regeringen skiftet holdning […]