Af Søren Laursen, talsperson for LGBT komiteen og dansk landeekspert på Rainbow Map
Hvert år op til 17. maj – International Day Against Homophobia, Biphobia, Transphobia, and Interphobia – udgiver ILGA-Europe en opdateret version af Rainbow Map, en oversigt over LGBTI-rettighedssituationen i Europa. Danmark plejer at ligge relativt nær toppen, selvom vi de sidste år er blevet overhalet af andre. I år kommer vi igen frem og ender på en delt femteplads sammen med Norge.
Regnbuen blegner
Det generelle billede af Europa er fortsat, at det vestlige Europa – Skandinavien, Benelux, Frankrig, Spanien, Portugal og UK – er foran i realiseringen af LGBT-rettigheder, mens det østlige Europa og Italien er bagud. I år er farverne på kortet dog blegnet, idet fx visse lande, der plejede at være grønne, nu er gule: Irland, Tyskland, Kroatien og Grækenland. Det skyldes ikke, at situationen pludselig er blevet forringet i disse lande, men snarere at man igen i år har forandret grundlaget for opgørelsen. Den er nu mere detaljeret end tidligere og giver derfor et tydeligere indblik, hvorved det afsløres, at der er større mangler, end det tidligere har fremgået.
Når det er sagt, er der dog også lande, som konkret bevæger sig i den gale retning. Polen har fjernet muligheden for assisteret reproduktion til enlige kvinder, og Bulgarien har efter en forfatningsdomstolsafgørelse blokeret for juridisk kønsskifte, så det ikke er muligt at få ændret køn i offentlige dokumenter
Både den mere nuancerede opgørelse og forringelserne i visse lande betyder, at vi ser et Europa, der ligger længere fra fuld anerkendelse af LGBT-rettigheder end tidligere. Det bliver ikke mindre problematisk af, at vi er i en verden, hvor menneskerettighederne er under pres, og der forsøges sået tvivl om de internationale institutioners autoritet.
Danmarks placering
Kigger man på Danmarks placering i rangordningen, kan man se, at vi i år er sprunget godt op ad listen:
2015: UK, Belgien, Malta, Sverige, Kroatien, Spanien/Holland/Norge, Danmark (8 foran)
2016: Malta, Belgien, UK, Danmark (3 foran)
2017: Malta, Norge, UK, Belgien, Frankrig, Portugal, Finland/Danmark (6 foran)
2018: Malta, Belgien, Norge, UK/Finland/Frankrig, Portugel, Danmark (7 foran)
2019: Malta, Belgien, Luxembourg, Finland, Norge/Danmark (4 foran)
Springet opad skyldes dels tilblivelsen af regeringens handlingsplan, dels den mere nuancerede opgørelse, som betyder en bedre anerkendelse af de resultater, vi har opnået.
Hvor fejler Danmark?
For Danmarks vedkommende er det fortsat først og fremmest lovgivningen om ligebehandling og ikke-diskrimination, der trækker nedad. Danmark har altid været dårlig til at implementere lovgivning på disse områder. Vi har grundlæggende været drevet af internationale aftaler i form af FN-konventioner og EU-direktiver, og vi har til stadighed foretaget minimalimplementeringer. Derfor er den danske lovgivning mangelfuld, og vi taber point i Rainbow Map.
Det er dog ikke det eneste område, hvor vi ikke står distancen. Ting som manglende juridisk kønsskifte til unge og interkønnedes rettigheder skaber afstand til målstregen.
Kortets anvendelse
Jeg har, som i de foregående år, været dansk landeekspert på Rainbow Map, og har længe kritiseret grundlaget for kortet. Det er meget, meget vanskeligt at evaluere et lands lovgivning og udtrykke kvaliteten af LGBT-rettighederne i et enkelt tal. I år har man forsøgt at gøre det lidt bedre ved ikke at se helt så snævert på lovgivningen som tidligere. Det er tilfredsstillende, skønt jeg nu stadig mener, at der er nogle grundlæggende udfordringer i opgørelsen.
På den anden side set er Rainbow Map et afgørende vigtigt værktøj til at synliggøre forskellene i rettighedsniveauet på tværs af Europa. Det er med til at skabe den debat i Europa, som er nødvendig, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at hæve rettighedsniveauet, og det kan vise, hvor der må sættes ind for at stoppe en negativ udvikling. Og uanset hvor på listen man befinder sig, skal vi stræbe mod at gøre det bedre.
Valget til Europa-Parlamentet
I næste uge skal vi til stemmeurnerne for at vælge et nyt Europa-Parlament. Parlamentet har traditionelt været en stærk stemme for LGBT-rettigheder, men det kan forandre sig. Der er en omfattende EU-skepsis i Europa, og den vil blive tydelig i Parlamentet efter valget. Desværre er mange af de EU-skeptiske kandidater rundet af traditionalistiske værdier og angriber målrettet LGBT-dagsordenerne. Det er særligt udbredt i Østeuropa, men fx også i et land som Italien.
Modstanden mod regnbuefamilier, transrettigheder og ligebehandling vil altså komme ridende ind i Europa-Parlamentet på ryggen af almindelig EU-skepsis. Det er en situation, også de danske MEP-er skal forholde sig til, og derfor er det afgørende vigtigt, at vi stiller krav til vores parlamentsmedlemmer om aktivt at stå imod denne udvikling.
Baggrund
ILGA-Europe’s Rainbow Map
Kritik af Rainbow Map, Søren Laursen
LGBTI-rettigheder i Europa-Parlamentet, Europa-Parlamentets LGBTI-intergroup
