Udspil om barsel til flere forældre

Udspil om barsel til flere forældre

Regeringen vil, sammen med sine støttepartier, at det skal være muligt, at andre end de juridiske forældre kan få del i barselsorloven, når et barn kommer til verden. Det har stor betydning for de regnbuefamilier, hvor der er mere end to sociale forældre. 

Der er tale om en bevægelse, hvor forældreskabets retsvirkninger udbredes til en bredere persongruppe end de juridiske forældre. Dette er af særlig stor betydning i regnbuefamilier med mere end to sociale forældre. I regnbuefamilier er der ofte mere end to forældre, men lovgivningen i Danmark – og i resten af verden – anerkender kun to juridiske forældre. Dermed skaber man A- og B-forældre i familierne: A-forældrene har alle rettigheder, B-forældrenen har ingen. B-forældrene er nemlig, juridisk set, ikke i familie med deres egne børn.

Med udspillet vil regeringen og støttepartierne nu begynde at give B-forældrene andel i forældrerettighederne, her altså barselsorlov.

LGBT komiteen hilser forslaget velkomment. Det er et første skridt på en vej til større anerkendelse af forældre i flerforældrefamilierne. Men det er kun et første skridt, for forældreskabet har mange retsvirkninger, f.eks. i forhold til navngivning, arv, forældremyndighed og indfødsret. Der skal derfor mange lovændringer til, for at give alle forældre en nogenlunde ensartet retsstatus.

Skønt LGBT komiteen støtter udspillet, vil vi dog også pege på, at det rigtige ville være blot at anerkende alle forældrene som juridiske forældre. Vi har i vores Kompendium i inkluderende familieret forklaret, hvordan en sådan anerkendelse kan implementeres, og i vores nylige høringssvar har vi lavet en fuld gennemskrivning af børneloven, som giver et konkret bud på en lovrevision.

LGBT komiteen ønsker, at det skal være muligt at have mere end to juridiske forældre. Det har ingen indtil videre ville indføre (skønt man i Canada ved en retlig afgørelse kan bestemme, at et barn kan have mere end to juridiske forældre, hvis de oprindelige ikke kan tage vare på barnet). Det vil føre til en betydelig forenkling i familieretten i forhold til en løsningsmodel, hvor retsvirkningerne håndteres enkeltvis.

Når det er sagt, skal LGBT komiteen dog hilse velkommen, at udspillet viser en politisk anerkendelse af den ringe retsstatus mange regnbuefamilier har. Det er et meget vigtigt signal.

Endeligt forslag må undgå forvrøvlet sprogbrug

I debatindlægget i Information fremfører beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S), ligestillingsordfører Astrid Carøe (SF), ligestillingsordfører Samira Nawa (RV) og beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL) deres ønske om at give flere forældre adgang til barselsorlov:

“Helt konkret giver lovgivningen lige nu kun mulighed for, at to retlige forældre kan tage forældreorlov. Det tager ikke hensyn til for eksempel familier bestående af to fædre eller regnbuefamilier med mere end to forældre. Det, er vi enige om, ikke giver mening. Vi vil derfor ændre lovgivningen, så eksempelvis en medfar vil kunne tage en del af forældreorloven. Dermed vil regnbuefamilierne i langt højere grad selv kunne afgøre, hvad der er bedst for dem og deres barn.”

Juridisk set har ordet medmor en meget konkret betydning: Det er en person, der har fået sit forældreskab gennem en bestemt paragraf i børneloven. Børneloven nævner ikke noget om medfædre. Årsagen er ikke, at de blev glemt. Årsagen er, at den, der føder barnet altid anses som juridisk forælder. Der er derfor kun én juridisk forældrepost at dele ud. Har den fødende en kvindelig partner, kan hun blive juridisk forælder: Juridisk medmor. Er den, hvis sæd er brugt ved undfangelsen, kendt (altså ikke en anonym donor), kan han blive juridisk forælder: Juridisk far.

Siden 1999 har to mænd eller to kvinder kunne være juridiske forældre til et barn. Det sker gennem stedbarnsadoption. Hvis en juridisk far har en mandlig partner, kan denne blive juridisk forælder via stedbarnsadoption. Det er den eneste måde, og årsagen er altså, at den, der føder barnet, pr. automatik er juridisk forælder.

Skal man gøre det muligt at have en juridisk medfar fra fødslen, kan det kun ske ved enten at anerkende mere end to juridiske forældre, eller ved at ophæve bestemmelsen om, at den der føder barnet er juridisk forælder. Det sidste betyder indførelse af svangerskabsdonation (surrogatmoderskab). LGBT komiteen støtter begge dele.

Debatindlægget ér et debatindlæg og ikke en lovtekst. Men LGBT komiteen vil pege på, at når lovteksten skal skrives, skal man gøre sig nøje overvejelser om sprogbrugen. I dag findes begrebet medmor i lovgivningen. Det er en A-forælder med alle rettigheder. Når men i debatindlægget taler om en medfar, er det en B-forælder, som er på vej til at få adgang til barselsorlov. Det vil være meget uheldigt, hvis lovgivningen kommer til at indeholde begreberne medmor og medfar med substantielt forskelligt indhold.

Som LGBT komiteen har redegjort for i kompendiet og høringssvaret, finder vi, at den rigtige løsning er helt at undgå kønnede betegnelser såsom far, mor og medmor. I stedet burde tales om forældre.