LGBT-historie – aktivister fortæller

Ny artikelserie

Nu lancerer LGBT-komiteen sit nye tiltag: Velkommen til en ny artikelserie om LGBT-historie. Indlæggene skrives af personer, der selv har været aktive i LGBT-kampen for bedre rettigheder og lige muligheder.

Det registrerede partnerskab 30 år

Den 1. oktober er det 30 år siden, de første registrerede partnerskaber i verden blev indgået på Københavns rådhus. Der lå et omfattende arbejde bag tilblivelsen af den banebrydende lov. 
Vi benytter anledningen til at skyde vores serie i gang med en artikel af Bent Hansen, Steffen Jensen, Henning Sandau og Kurt Sandau, som fortæller den spændende historie om, hvordan Danmark skrev verdenshistorie.

Navigation

Artiklerne finder du under menupunktet LGBT-historie. Artiklerne dateres ud fra deres indhold. Således er den første artikel dateret 1. oktober 1989, altså den dag, de første partnerskaber blev indgået. Ved på den måde at tilbagedatere historieartiklerne opnås, at de kommer til at ligge i kronologisk rækkefølge. 
Artiklerne er – som alle andre indlæg her på sitet – tagget med kategorier.