Den seksuelle lavalder

I 1933 blev homoseksuelle forhold mellem mænd afkriminaliseret som et i øvrigt upåagtet resultat af vedtagelsen i 1930 af Borgerlig Straffelov. Lavalderen for heteroseksuelle forhold blev sat til 15 år og i forførelsestilfælde til 18 år, mens den for homoseksuelle forhold blev sat til 18. år og i forførelsestilfælde til 21 år.

Landsforeningen havde i mange år arbejdet på at få ændret den seksuelle lavalder både i form af ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle, og en generel nedsættelse til 14 år for alle.

Daværende justitsminister K. Axel Nielsen (S) fremsatte i 1973 et lovforslag, der fulgte disse ønsker. Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet i samlingen, men blev genfremsat af den næste justitsminister Karl Hjortnæs (S) i november 1973, men lovforslaget faldt bort pga. udskrivelse af valg, og fra 1974 var Natalia Lind (V) justitsminister og modstander af forslaget, som ikke blev vedtaget.

Efter endnu et regeringsskifte fremsatte justitsminister Orla Møller (S) et lovforslag, der ligestillede homo- og heteroseksuelles lavalder, men fastholdt den på de 15 år, der hidtil havde været gældende for heteroseksuelle. 

Lovforslaget blev vedtaget og trådte i kraft i 1976.

Selv om ”den grimme lov” var blevet ophævet i 1965 rummede straffeloven stadig i 1980 bestemmelser om, at visse ”forbrydelser mod kønssædeligheden” og ”tvangsmæssig gennemførelse af seksuelle forhold” havde højere strafferammer for homoseksuel adfærd end for heteroseksuel adfærd.

Efter pres fra Landsforeningen fremsatte Det Radikale Venstre et lovforslag i Folketinget i 1981, som fjernede disse forskelle. Forslaget blev vedtaget med støtte fra alle partier.

Der blev således gennemført ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle forhold i strafferetlig henseende, så straframmerne blev de samme for strafbare forhold.

Bent Hansen, Steffen Jensen, Henning Sandau og Kurt Sandau