{"id":481,"date":"1989-10-01T21:16:03","date_gmt":"1989-10-01T20:16:03","guid":{"rendered":"http:\/\/komiteen.dk\/?p=481"},"modified":"2019-10-10T20:54:41","modified_gmt":"2019-10-10T19:54:41","slug":"det-registrerede-partnerskab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/komiteen.dk\/?p=481","title":{"rendered":"Det registrerede partnerskab"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Landsforeningens st\u00f8rste enkeltsejr kom i 1989, da Danmark indf\u00f8rte et registreret partnerskab for to personer af samme k\u00f8n. Det gav genlyd i hele verden og blev et vendepunkt i den forstand, at det herefter blev den almindelige holdning, at b\u00f8sser og lesbiske skulle have samme juridiske rettigheder som heteroseksuelle.<\/strong> Fire centrale aktivister fra dengang – Bent Hansen, Steffen Jensen, Henning Sandau og Kurt Sandau – fort\u00e6ller historien.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Partnerskabsloven n\u00e5ede at eksistere i 23 \u00e5r, idet den blev oph\u00e6vet i 2012 i forbindelse med indf\u00f8relsen af \u00e6gteskab for par af samme k\u00f8n.<\/pre>\n\n\n\n
\u00d8nsket om en form for partnerskab, som juridisk kunne sikre par af samme k\u00f8n p\u00e5 lige fod med \u00e6gteskabet, havde eksisteret l\u00e6nge i Landsforeningen – alts\u00e5 LBL, Landsforeningen for b\u00f8sser og lesbiske, som i dag hedder LGBT Danmark, Landsforeningen for b\u00f8sser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.<\/p>\n\n\n\n
Og et generelt opbrud i samfundets normer trak i den rigtige retning. P-pillen med dens seksuelle fris\u00e6ttelse og kvindernes indtog p\u00e5 arbejdsmarkedet spillede en stor rolle, og de unges l\u00e6ngere uddannelse medf\u00f8rte, at man udsk\u00f8d for\u00e6ldrerolle og \u00e6gteskab. <\/p>\n\n\n\n
B\u00e5de antallet skilsmisser og antallet af enlige m\u00f8dre (og f\u00e6dre) steg. Og is\u00e6r blandt unge var der opst\u00e5et en lyst til at afpr\u00f8ve andre samlivsformer end den traditionelle kernefamilie (kollektiver osv.). <\/p>\n\n\n\n
Dog blev \u2013 og bliver vist – kernefamilien fortsat set som den vigtigste sociale enhed. Nogle b\u00f8sser og lesbiske indgik ikke-anerkendte \u00e6gteskaber, og Danmarks Radio viste i 1973 p\u00e5 TV pastor Harald S\u00f8bye vie par af samme k\u00f8n \u2013 lige som der i tabloidaviser og ugeblade j\u00e6vnligt gennem 1970\u2019erne og 1980\u2019erne var billeder fra denne type vielser, der alts\u00e5 ikke havde nogen juridisk gyldighed. <\/p>\n\n\n\n
Disse historier skabte en vis synlighed og ogs\u00e5 lidt furore, n\u00e5r det foregik i medierne mellem semi-kendte.<\/p>\n\n\n\n
Det var en debat p\u00e5 flere planer: I 1960\u2019erne og 1970\u2019erne var der mange i Landsforeningen, m\u00e5ske is\u00e6r lesbiske, som s\u00e5 institutionen \u00e6gteskabet som en v\u00e6sentlig del af hele problemet omkring for\u00e6ldede og undertrykkende k\u00f8nsroller i samfundet. Denne holdning var udbredt i kvindebev\u00e6gelsen, der gerne s\u00e5 \u00e6gteskabet afskaffet i det hele taget for p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de at skabe ligestilling. <\/p>\n\n\n\n
Over for dette stod en mere pragmatisk holdning (som forfatterne til dette delte): <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r samfundet giver et\n\u00e6gteskab for to borgere af forskelligt k\u00f8n sikkerhed og rettigheder, s\u00e5 skal de\nogs\u00e5 g\u00e6lde for par af samme k\u00f8n \u2013 uafh\u00e6ngigt af, hvad man m\u00e5tte mene generelt\nom \u00e6gteskabet som institution. <\/p>\n\n\n\n
Historien i detaljer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Omkring 1980 gik Landsforeningen i gang med det konkrete arbejde med at udarbejde et forslag, som vi ville sende til Folketinget.<\/p>\n\n\n\n
Det handlede om at opn\u00e5 ligestilling med \u00e6gtepar om arveafgift, b\u00f8rn, beskatning, fors\u00f8rgelse, samlivsoph\u00f8r, formueforhold og testamente – og i det hele taget f\u00e5 de rettigheder, som \u00e6gteskabet indebar.<\/p>\n\n\n\n
Som n\u00e6vnt var holdningen til k\u00f8n og samlivsformer i udvikling, og arbejdet med partnerskab kom i forl\u00e6ngelse af andre lovgivningsm\u00e6ssige landvindinger for b\u00f8sser og lesbiske. Fx var den seksuelle lavalder blevet ligestillet til 15 \u00e5r i 1976 og ogs\u00e5 p\u00e5 prostitutionsomr\u00e5det var hetero- og homoseksuelle blevet ligestillet.  I l\u00f8bet af 1970\u2019erne overgik kampen p\u00e5 det juridiske plan fra det strafferetlige til det civilretlige, hvor vi satte kr\u00e6fterne ind p\u00e5 retten til at skabe vores eget liv p\u00e5 egne betingelser.  <\/p>\n\n\n\n
Baggrund:\n\u00c6gteskabslovningen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\u00c6gteskabsloven\nog en lang r\u00e6kke andre love bestemte indholdet af et \u00e6gteskab. S\u00e5 l\u00e6nge parret\nholdt sammen, havde \u00e6gteskabsloven kun f\u00e5 retsvirkninger. <\/p>\n\n\n\n
Hovedprincippet\nvar, at parterne blev betragtet som individuelle personer, som hver is\u00e6r r\u00e5dede\nover ejendom og indkomst, og ingen af parterne var juridisk ansvarlig for\nforpligtelser, som den anden havde indg\u00e5et. Imidlertid var der gensidig\nfors\u00f8rgelsespligt, uanset hvilken af parterne, der havde hovedindkomsten. <\/p>\n\n\n\n
Ud over i \u00e6gteskabsloven havde \u00e6gteskabet retsvirkninger i sociallovgivningen, boliglovgivningen, arvelovgivningen og i forbindelse med administration af fast ejendom. SF havde allerede i 1968 fremsat et forslag til revision af \u00e6gteskabsloven for at skabe muligheder for lovlig regulering af de nye samlivsformer, herunder partnerskaber mellem b\u00f8sser eller lesbiske. Dette forslag var blevet afvist af Folketinget, men der blev nedsat et udvalg til at gennemg\u00e5 forholdene og evt. frems\u00e6tte forslag til \u00e6ndringer af \u00e6gteskabslovgivningen. <\/p>\n\n\n\n
Dette \u201d\u00c6gteskabsudvalget af 1969\u201d ville i 1973 til stor fortrydelse for Landsforeningen ikke anerkende tanken om \u00e6gteskab for b\u00f8sser og lesbiske. Argumentet var, at det ville betyde et brud med det traditionelle syn p\u00e5 \u00e6gteskabet og m\u00e5ske ville kunne p\u00e5virke udlandets syn p\u00e5 det danske \u00e6gteskab. <\/p>\n\n\n\n
Men man gav dog udtryk for ville se p\u00e5, om der var behov for specifikke \u00e6ndringer. Det gjorde man f\u00f8rst 7 \u00e5r senere i 1980 i rapporten \u201cSamliv uden \u00e6gteskab\u201d, hvor udvalget gav udtryk for, at man ikke \u00f8nskede at skabe en legal ramme for samlevende uden for \u00e6gteskabet, eller med voldsomme \u00e6ndringer i forhold til \u00e6gteskabslovgivningen, fordi det ville skabe et \u201c\u00e6gteskab af 2. klasse\u201d. <\/p>\n\n\n\n
Debatten i Landsforeningen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
I disse 7 \u00e5r havde holdningerne i Landsforeningen og i hele homomilj\u00f8et og ogs\u00e5 de generelle holdninger is\u00e6r blandt unge som n\u00e6vnt \u00e6ndret sig i retning bort fra det traditionelle \u00e6gteskab. <\/p>\n\n\n\n
Siden slutningen af 1960\u2019erne var der i Landsforeningen nedsat studiegrupper og afholdt seminarer, og udadtil blev der gjort fors\u00f8g p\u00e5 med forskellige midler at skaffe sig indflydelse p\u00e5 \u00e6gteskabsudvalgets arbejde. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om samlivsproblemerne blev en permanent del af Landsforeningens interne og eksterne aktiviteter. <\/p>\n\n\n\n
Omkring 1970 vedtog Landsforeningen tre hovedpunkter, som skulle danne basis for dr\u00f8ftelser med ministre, andre politikere og embedsm\u00e6nd.  <\/p>\n\n\n\n
  1. Ligestilling\nmed heteroseksuelle (dvs. \u00e6gteskab eller afskaffelse af \u00e6gteskabet)<\/li>
  2. En\nlegal ramme om samliv mellem homoseksuelle, som gav de samme rettigheder, som\nheteroseksuelle havde<\/li>
  3. Visse\nretsvirkninger af \u00e6gteskabet kunne overf\u00f8res til samliv mellem b\u00f8sser eller\nlesbiske.<\/li><\/ol>\n\n\n\n
    Det tredje\npunkt var med af ideologiske \u00e5rsager. For at undg\u00e5 den gensidige\nfors\u00f8rgerpligt, som man havde i \u00e6gteskabet, og for at sikre partnernes\nindividuelle uafh\u00e6ngighed, ville man netop ikke kr\u00e6ve alle \u00e6gteskabets\nrettigheder overf\u00f8rt til homoseksuelle forhold. <\/p>\n\n\n\n
    P\u00e5 den anden side kunne det opfattes som et lidt tilf\u00e6ldigt udvalg af \u00f8nsker.Men disse tre hovedpunkter blev udgangspunktet for Landsforeningens samlivspolitik indtil 1981, hvor det f\u00f8rste gennemarbejdede og udf\u00f8rlige forslag til registreret partnerskab blev vedtaget af foreningen (og fremsat over for myndighederne i 1982).<\/p>\n\n\n\n
    Forslag\ntil registreret partnerskab<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
    Landsforeningen\nendte med at udarbejde to lidt forskellige forslag. Det f\u00f8rste blev fremsat i\n1982, og det endelige i 1984 – det, der udl\u00f8ste Homokommissionen, som vi\nomtaler s\u00e6rskilt.<\/p>\n\n\n\n
    Forslagene blev udarbejdet af et partnerskabsudvalg nedsat af Landsforeningens hovedbestyrelse, og de lagde sig op ad, at \u00e6gteskabsudvalget i 1980 havde bekendtgjort, at man ikke \u00f8nskede at foresl\u00e5 en samlet, legal ramme for homoseksuelle samlivsforhold, men kun at ville frems\u00e6tte forslag til \u00e6ndringer i enkelte love. <\/p>\n\n\n\n
    Udvalget lagde sig derfor hurtigt fast p\u00e5, at Landsforeningens forslag til partnerskab skulle ligne lovgivningen om \u00e6gteskab – paragraf for paragraf. Men med v\u00e6sentlige undtagelser i noget af indholdet! Parterne skulle ikke tvinges til at v\u00e6re juridisk afh\u00e6ngige af hinanden, og s\u00e5ledes indeholdt forslaget ikke gensidig fors\u00f8rgerpligt, ligesom beskatningen skulle ogs\u00e5 v\u00e6re individuel.<\/p>\n\n\n\n
    Efter politiske kontakter i l\u00f8bet af 1982 blev der foretaget enkelte \u00e6ndringer, og det nye og endelige forslag blev fremsat i 1984. Forslaget blev trykt og udgivet af Forlaget Pan og distribueret ikke bare til foreningens medlemmer, men bredt i milj\u00f8et og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 til folketingspolitikerne og medierne. Forslaget blev vel modtaget i Landsforeningen og i homomilj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n
    Forslagets\npartnerskab adskilte sig som n\u00e6vnt p\u00e5 nogle punkter fra \u00e6gteskabet, fx omkring\ngensidig fors\u00f8rgelsespligt. Men vi vidste godt, at n\u00e5r\/hvis det kom til\nrealitetsforhandlinger, m\u00e5tte Landsforeningen acceptere at g\u00e5 p\u00e5 kompromis p\u00e5\nmange punkter. <\/p>\n\n\n\n
    Grundideen\nvar (til forskel fra \u00e6gteskabslovgivningen), at parterne i partnerskabet skulle\nbetragtes som to juridisk selvst\u00e6ndige personer. Forslaget byggede derfor p\u00e5\nprincipperne om, at hver part r\u00e5dede over sin egen formue (juridisk: s\u00e6rr\u00e5den)\nog ogs\u00e5 over egen g\u00e6ld (juridisk: s\u00e6rh\u00e6ften). Der var ingen gensidig\nfors\u00f8rgelsespligt, hverken over for private eller offentlige forpligtelser,\nligesom der automatisk var s\u00e6reje. S\u00e6rejet blev dog skiftet til f\u00e6lleseje i\ntilf\u00e6lde af den ene partners d\u00f8d. Forslaget rummede mulighed for umiddelbar\nopl\u00f8sning af partnerskabet (dvs. uden om myndighedernes m\u00e6gling eller anden\nindblanding), hvis partnerne var enige om det. Der var ogs\u00e5 adgang til, at den\nene part kunne f\u00e5 partnerskabet opl\u00f8st efter tre m\u00e5neder.<\/p>\n\n\n\n
    Landsforeningen mente, at forslaget var langt mindre omfattende end \u00e6gteskabslovgivningen, og at det derfor ikke kunne opfattes som \u201c\u00e6gteskab af 2. klasse\u201d. Netop p\u00e5 den baggrund kunne forslaget med st\u00e6rk opbakning fra Landsforeningen og ogs\u00e5 st\u00f8rre kredse fra homomilj\u00f8et uden for foreningen blive emne for en seri\u00f8s diskussion med de politiske beslutningstagere.  <\/p>\n\n\n\n
    Et\nspadestik dybere<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
    Partnerskabsudvalget\nhavde afd\u00e6kket, at \u00e6gteskabet havde retsvirkninger p\u00e5 mere end 100 forskellige\nlove. Det medf\u00f8rte et \u00f8nske om at f\u00e5 gennemf\u00f8rt et grundigt forarbejde i en offentlig\nkommission best\u00e5ende af eksperter i \u00e6gteskabs\/-samlivslovgivning for at\nregulere de mange mulige lovgivningsm\u00e6ssige og \u00f8konomiske problemer, som kunne\nopst\u00e5 i b\u00f8sse\/lesbiske samlivsforhold.<\/p>\n\n\n\n
    Men der\nskulle g\u00e5 to \u00e5r med pressearbejde, lobbyvirksomhed, offentlig debat og\noffentlige m\u00f8der, f\u00f8r Landsforeningen lykkedes med at overbevise et\nfolketingsflertal om at neds\u00e6tte Homokommissionen, eller officielt:\nKommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet.<\/p>\n\n\n\n
    Det videre arbejde omkring registreret partnerskab skete i og uden for denne Homokommission med en pudsig \u201domvendt logik\u201d. Kommissionen var sammensat, s\u00e5 dens flertal repr\u00e6senterede regeringens holdning mod registreret partnerskab \u2013 men regeringen var en mindretalsregering, og Folketingets flertal var for at \u00e6ndre i lovene. Den korte version af denne historie er, at Homokommissionens resultater p\u00e5 papiret var imod registreret partnerskab, men i praksis var debatterne frem mod disse resultater med til at g\u00f8de jorden for de vedtagelser, der skete i Folketinget. <\/p>\n\n\n\n
    Problemerne<\/strong><\/p>\n\n\n\n
    Vi vidste godt, at vi stod over for nogle store udfordringer, dels ville kirkens h\u00f8jrefl\u00f8j skumle, dels i forhold til b\u00f8rn, fordi der var indlejret mange fordomme i store befolkningsgrupper om forholdet mellem b\u00f8rn og homoseksuelle.<\/p>\n\n\n\n
    S\u00e5\ngennem alle de \u00e5r, hvor Landsforeningen arbejdede med retslige forslag til\npartnerskab, blev der udf\u00f8rt et meget stort lobbyarbejde med relevante\nfolketingspolitikere fra relevante partier. <\/p>\n\n\n\n
    Det var\ndengang let at se, at Konservative, Venstre og Fremskridtspartiet (hvor K og V\ndannede mindretalsregering) var imod. S\u00e5 vi samarbejdede t\u00e6t med politikere fra\noppositionen (som jo udgjorde flertallet i Folketinget: Socialdemokratiet, De\nRadikale, SF og VS).<\/p>\n\n\n\n
    De farlige forkortelser<\/strong>
     Gennem \u00e5rene havde sproget i b\u00f8ssers og biseksuelle m\u00e6nds kontaktannoncer udviklet en r\u00e6kke mere eller mindre gennemskuelige forkortelser, som blandt andet udtrykte hvilke typer sex, man gik efter. 
     S\u00e5 da de ministerielle embedsm\u00e6nd p\u00e5 Christiansborg gik i gang med at skrive lovtekster, cirkul\u00e6rer og s\u00e5 videre, m\u00e5tte Landsforeningen diskret g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at det (om end fristende) ville v\u00e6re en d\u00e5rlig id\u00e9 at forkorte \u201dregistreret partnerskab\u201d med RP. I kontaktannoncerne stod det nemlig for \u201danalt samleje\u201d [alts\u00e5 \u201dr\u00f8vpul\u201d, hvis det skal sk\u00e6res ud i pap].<\/pre>\n\n\n\n
    Vejen\ntil vedtagelse i Folketinget<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
    Selv om Homokommissionens flertal var imod et registreret partnerskab, vidste alle jo, at mindretallets holdninger havde opbakning i Folketinget. S\u00e5 enden p\u00e5 de mange og lange forhandlinger og debatter blev et udkast til en lov om registreret partnerskab, som kommissionen vedh\u00e6ftede en masse mindretals- og flertalsbem\u00e6rkninger.<\/p>\n\n\n\n
    Kommissionens\nlov-skitse indebar, at samtlige \u00e6gteskabets retsvirkninger blev overf\u00f8rt til\ndet registrerede partnerskab, bortset fra de undtagelser, der udtrykkeligt\nm\u00e5tte blive opregnet i den endelige lov. <\/p>\n\n\n\n
    Kommissionen kunne\/ville ikke angive, hvilke undtagelser der i sidste ende burde g\u00f8res g\u00e6ldende. Det var op til Folketinget at afg\u00f8re, fx sp\u00f8rgsm\u00e5let om retten til adoption. Lov-skitsen indebar:<\/p>\n\n\n\n