{"id":1074,"date":"2021-03-24T02:30:59","date_gmt":"2021-03-24T01:30:59","guid":{"rendered":"https:\/\/komiteen.dk\/?p=1074"},"modified":"2021-03-24T09:14:29","modified_gmt":"2021-03-24T08:14:29","slug":"eu-diskuterede-regnbuefamiliers-ufrie-bevaegelighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/komiteen.dk\/?p=1074","title":{"rendered":"EU diskuterede regnbuefamiliers ufrie bev\u00e6gelighed"},"content":{"rendered":"\n
\"EU<\/figure>\n\n\n\n

EU diskuterede regnbuefamiliers ufrie bev\u00e6gelighed ved PETI-komiteens m\u00f8de mandag. De f\u00f8rste timer af m\u00f8det var afsat til LGBTI-omr\u00e5det: F\u00f8rst var der en workshop om LGBTI+ rettigheder i EU, derefter den formelle del, hvor petitioner blev fremf\u00f8rt og dr\u00f8ftet. LGBT komiteen var til stede sammen med NELFA<\/a>, vores europ\u00e6iske paraplyorganisation for regnbuefamilieorganisationer. M\u00f8det var selvf\u00f8lgelig et coronakorrekt videom\u00f8de, idet der dog var repr\u00e6sentanter fra de forskellige politiske grupper i parlamentet til stede i m\u00f8desalen.<\/p>\n\n\n\n

Ligestillingskommiss\u00e6r Dalli: Gensidig anerkendelse af for\u00e6lderskab<\/h2>\n\n\n\n

M\u00f8det blev indledt af EUs ligestillingskommiss\u00e6r Helena Dalli, som anerkender den ringe retsstilling for regnbuefamilier i EU grundet forskelligheden i lovgivning i de forskellige medlemsstater. Disse forskelle har som konsekvens, at familieb\u00e5nd kan oph\u00f8re med at eksistere, n\u00e5r en regnbuefamilie passerer gr\u00e6nsen mellem to medlemsstater. P\u00e5 den baggrund har kommissionen sat sig for at forbedre situationen.<\/p>\n\n\n\n

Det kunne man h\u00f8re fra h\u00f8jeste sted i kommissionsformand Ursula von der Leyen tale sidste \u00e5r om unionens tilstand: “Hvis du er for\u00e6lder i \u00e9t land, er du for\u00e6lder i alle lande.” Men det er lettere sagt end gjort. Men kommissionen har lavet en strategi, hvor den vil sikre bedre forhold gennem korrekt anvendelse EU-lovgivning, herunder regulering relateret til fri bev\u00e6gelighed. I den forbindelse vil kommissionen g\u00e5 i direkte dialog med medlemsstater med henblik p\u00e5 implementering af afg\u00f8relser ved EU-domstolen, ikke mindst Coman-sagen. Dalli bem\u00e6rkede, at kommissionen er parat til at tage retlige midler i brug i denne sammenh\u00e6ng. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste \u00e5r vil kommissionen lave en kritisk analyse af implementeringen af direktivet om fri bev\u00e6gelighed, herunder regnbuefamiliers udfordringer. Kommissionen er klar over, at eksisterende lovgivning ikke er nok til at sikre ligebehandling, og derfor vil kommissionen lave lovgivningsinitiativer om gensidig anerkendelse af for\u00e6lderskab medlemsstaterne imellem. <\/p>\n\n\n\n

Ud over at lytte til de juridiske eksperter, lytter kommissionen ogs\u00e5 til fx de petitioner, som fremf\u00f8res i PETI.<\/p>\n\n\n\n

Tryfonidou & Wintemute: Forhindringer for fri bev\u00e6gelighed<\/h2>\n\n\n\n

PETI-komiteen har bestilt en juridisk forskningsrapport fra to kendte regnbuejurister, prof. Tryfonidou og prof. Robert Wintemute. De var begge til stede for at pr\u00e6sentere resultaterne af deres studie<\/a>, som viser, hvor mange udfordringer der er, n\u00e5r regnbuefamilier bev\u00e6ger sig rundt i Europa. Lovgivningen i de forskallige lande er vidt forskellig, og den har udviklet sig vidt forskellig, hvilket resulterer i et uhyre komplekst juridisk landskab, som er meget vanskeligt at navigere i. <\/p>\n\n\n\n

Eleni Maravelia, forperson for NELFA, gav stemme til regnbuefamilierne og redegjorde for, hvordan der er problemer i alle medlemsstaterne. Katrin Hugendubel, advocacy director i ILGA-Europe, fortsatte i samme spor og bem\u00e6rkede, at der har v\u00e6ret en vis fokus p\u00e5 de lande, der endnu ikke anerkender regnbuefamilierettigheder, mens den juridiske og praktiske virkelighed er, at der er problemer i hele unionen.<\/p>\n\n\n\n

Flere af talerne i dag havde allerede omtalt Coman-dommen, hvor Rum\u00e6nien blev d\u00f8mt til at anerkende en mandlig rum\u00e6nsk statsborgers mandlige udenlandske \u00e6gtef\u00e6lle p\u00e5 trods af, at Rum\u00e6nien ikke selv har nogen juridisk anerkendelse af par af samme k\u00f8n, hverken \u00e6gteskab eller registreret partnerskab. Men tre \u00e5r efter dommen har Rum\u00e6nien stadig ikke efterkommet den, og parret er nu p\u00e5 vej til den Europ\u00e6iske Menneskerettighedsdomstol med sagen. Hvor er kommissionen henne, spurgte Hugendubel, og kaldte p\u00e5 handling overfor medlemsstater, der ikke implementerer EU-domstolens afg\u00f8relser. Endelig rettede hun fokus mod de vanskeligheder som trans-, intersex- og nonbin\u00e6re for\u00e6ldre m\u00f8der i forhold til fri bev\u00e6gelighed, et omr\u00e5de, som ikke er d\u00e6kket af Tryfonidou og Wintemutes studie. <\/p>\n\n\n\n

Endelig talte Patrycia Pogodzinska om de tidligere surveys fra FRA, EUs Fundamental Rights Agency. <\/p>\n\n\n\n

Ros og kritik fra parlamentarikerne<\/h2>\n\n\n\n

Herefter kom parlamentsmedlemmerne til orde. De fleste talte om behovet for at g\u00f8re noget ved de mange problemer, som s\u00e5 tydeligt var beskrevet af eksperterne i workshoppen. De fleste kommentarer havde mest karakter af holdningstilkendegivelser, men s\u00e6rligt \u00e9t medlem, Cyrus Engerer fra den socialdemokratiske gruppe, var meget klar i m\u00e6glet, da han skarpt kritiserede misforholdet mellem kommissionens sk\u00e5ltaler og den faktiske uvilje til at sl\u00e5 ned p\u00e5 medlemsstater, der ikke implementerer EU-domstolens domme. De juridiske undskyldninger for ikke at gribe ind – herunder, at en enkelt afg\u00f8relse ikke kan begrunde kommissionens indgriben overfor en stat – st\u00e5r i misforhold til de h\u00f8jtbesungne ambitioner. Hvad er meningen med at borgerne kan hive staterne i retten, hvis kommissionen ikke vil g\u00f8re noget for at sikre, at afg\u00f8relserne effektueres? Hvad er meningen med at borgerne kan opn\u00e5 exceptionelle afg\u00f8relser, hvis kommissionen ikke mener, de kan danne grundlag for indgreb overfor staterne? Og han gned salt i s\u00e5ret, da han bem\u00e6rkede ironien i, at Robert Wintemute ogs\u00e5 var r\u00e5dgiver p\u00e5 Coman-sagen. S\u00e5 EU vil gerne lytte til hans argumenter en dag som i dag, men ikke i en retssag ved unionens h\u00f8jeste domstol. <\/p>\n\n\n\n

Wintemute bem\u00e6rkede herefter, at han havde indset, at der er en mangel i EU-retten. N\u00e5r den Europ\u00e6iske Menneskerettighedsdomstol tr\u00e6ffer en afg\u00f8relse, overdrages den til ministerkomiteen, som f\u00f8lger op og ikke lukker sagen, f\u00f8r afg\u00f8relsen er gennemf\u00f8rt. En tilsvarende opf\u00f8lgningsmekanisme findes tilsyneladende ikke i EU-sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Vores petition<\/h2>\n\n\n\n

Herefter var det tid til petitionerne. Bj\u00f6rn Sieverding fra NELFA og jeg havde aftalt, at han skulle l\u00e6se vores indl\u00e6g op (billedet). Vores petition handler om en dansk-bulgarsk sag, hvor den danske mor har mistet forbindelsen til sit barn efter den bulgarske mor bortf\u00f8rte det til sit hjemland. De bulgarske myndigheder udstedte herefter papiret til barnet, hvor alene den bulgarske mor er registreret. I Danmark har barnet alts\u00e5 to for\u00e6ldre, men i Bulgarien har det kun \u00e9n. Hvad g\u00e6lder i andre EU-lande, sp\u00f8rger vi. Ud over de menneskelige omkostninger ved en s\u00e5dan udradering af et familieb\u00e5d, efterlader det en lang r\u00e6kke retlige uklarheder, et juridisk tomrum. Og det peger p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af at EUs lovgivere tager aktion.<\/p>\n\n\n\n

Der var jurister fra kommissionen til stede, som replicerede p\u00e5 petitionerne. I forhold til vores svarede kommissionen, at det \u00e9r muligt for kommissionen at agere i forhold til familieret i gr\u00e6nseoverskridende sager. Det sker fx i forhold til \u00e6gteskab, for\u00e6ldreansvar og beslutninger om, ved hvilken domstol en sag skal f\u00f8res. Ligeledes er der bestemmelser om, hvordan sager om b\u00f8rnebortf\u00f8relse h\u00e5ndteres. Disse bestemmelser g\u00e6lder for alle EU-lande – p\u00e5n\u00e6r Danmark p\u00e5 grund af EU-forbeholdet. Derimod har b\u00e5de Danmark og Bulgarien tiltr\u00e5dt Haagerkonventionen om b\u00f8rnebortf\u00f8relse og er derfor forpligtet til at efterkomme denne internationalretligt. Kommissionen har ikke mulighed for at intervenere i den sammenh\u00e6ng. <\/p>\n\n\n\n

Endvidere falder familieret under medlemslandenes ansvar, og sager skal h\u00e5ndteres af de nationale retsinstanser. Kommissionen er opm\u00e6rksom p\u00e5 de vanskeligheder regnbuefamilier har med ikke-anerkendelse af for\u00e6lderskab og konsekvenserne i forhold til fri bev\u00e6gelighed. Som tidligere n\u00e6vnt, vil kommissionen frems\u00e6tte forslag om gensidig anerkendelse af for\u00e6lderskab. Igen vil s\u00e5dan lovgivning imidlertid ikke have virkning i Danmark. <\/p>\n\n\n\n

Kommissionen sluttede af med at henvise til at udt\u00f8mme de nationale retsmidler, hvorefter sagen kan bringes for de internationale domstole. <\/p>\n\n\n\n

Vi er selvf\u00f8lgelig klar over, at familieretten ikke falder under EUs kompetence, og at Danmark har sit retsforbehold. Det er derfor vi har fokus p\u00e5 den fri bev\u00e6gelighed. <\/p>\n\n\n\n

Fra det bulgarske folkedyb?<\/h2>\n\n\n\n

Parlamentsmedlemmerne tog generelt vel imod petitionerne og bakkede dem op. Med en enkelt undtagelse: Andrey Slabakov fra Bulgarien, medlem af gruppen Europ\u00e6iske Konservative og Reformister. Han mente, at et barn ikke kan have to m\u00f8dre eller to f\u00e6dre. Et barn kan ikke have en dansk mor og en bulgarsk mor: F\u00f8dte de barnet samtidig? Jeg tror dette f\u00e6nomen er biologisk umuligt, forklarede Slabakov. Jeg ser ikke nogen blive forfulgt i mit land, vi bruger blot vores lovgivning. Vi ser en familie som far, mor og b\u00f8rn jf. den kristne ortodokse kirke. Det er vores v\u00e6rdier og tradition, og det er medlemsstaterne, der selv bestemmer. Blot fordi 1-2 % af den europ\u00e6iske befolkning synes tingene skal \u00e6ndres, mener jeg, det er umuligt at gennemf\u00f8re grundl\u00e6ggende forandringer i familiestrukturen. Det vil v\u00e6re minoritetsdiktatur, fortsatte Slabakov. <\/p>\n\n\n\n

Hans synspunkter vandt ikke geh\u00f8r hos de andre parlamentsmedlemmer i debatten, tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n\n\n

Der var generelt stor opbakning, og alle petitionerne gik videre, det vil sige de skal behandles af blandt andet LIBE-komiteen.<\/p>\n\n\n\n

For mere om sagen, se de tidligere artikler:<\/p>\n\n\n\n