Ufornuftsægteskabet 25 år

Ufornuftsægteskabet 25 år

Ufornuftsægteskabet 25 år: I dag er det 25 år siden Birgitte Echwald og jeg, Søren Laursen, giftede os i protest som led i en debat med Etisk Råd. Vi var dengang henholdsvis næstformand og formand for LBL, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, i dag LGBT+ Danmark. Det blev startskuddet til en årelang kamp for adgang til assisteret reproduktion.

Pressen var mødt talstærkt frem, og der ligger et klip fra TV-avisen EUscreen fra begivenheden.

Her er historien. (Vi er tilbage i midthalvfemserne og ordbrugen et tilpasset dette.)

Etisk Råd

I midten af 90-erne begyndte politikere overalt i Europa at diskutere lovregulering af assisteret reproduktion, som man dengang kaldte for kunstig befrugtning. Årsagen var, at teknikkerne var blevet stadig bedre, og fortællinger om 60-årige gravide førte til tale om monsterforskning.

Det Etiske Råd er sat i verden for at belyse sundhedsrelaterede problemstillinger. Rådet er bredt sammensæt og tæller typisk blandt andet en række sundhedspersoner og en række personer med en eller anden form for kirkelig tilknytning. Dette kan give god mening for netop at få mange og forskelligartede argumenter på bordet og en belysning fra flere sider. Det giver derimod mindre god mening, at de laver afstemninger og dermed leverer et ‘resultat’ i deres redegørelser. Rådet er på ingen måde repræsentativt, så hvad viser afstemningerne?

I forbindelse med forberedelserne til et lovforslag om assisteret reproduktion var Det Etiske Råd blevet bedt om at forholde sig til dette. Rådet udgav derfor i 1995 en redegørelse om kunstig befrugtning. I første omgang præsenterede de et udkast til redegørelsen. Heri var der et snævert flertal – 9 mod 8 – for et forbud mod assisteret reproduktion til lesbiske og enlige. Det Etiske Råds forslag var, at en retlig regulering ”indeholder bestemmelser om, at der som betingelse for barnløshedsbehandling i såvel offentligt som privat regi stilles krav om heterosexuelt parforhold”. I praksis handlede det om, at behandling kun skulle kunne tilbydes kvinder i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med en mand.

Så gifter vi os da bare

Landsforeningen kæmpede allerede fra præsentationen af udkastet for at få ændret flertallet. Det skete med saglige indlæg overfor rådet, og samtidig forsøgte vi at få pressen til at skrive om det. Det viste sig dog umuligt. Så ved siden af det saglige arbejde opstod en idé: Hvis Etisk Råd synes, at et giftermål er den rette målestok, så kan vi da sagtens honorere det: Som demonstration mod rådets holdning giftede vi – landsforeningens formandskab – os simpelthen. Vi kaldte det et ufornuftsægteskab.

Håbet var, at den kulørte presse ville dække det, men resultatet blev, at alle dækkede det. Der var massiv pressedækning af selve brylluppet på Københavns Rådhus. I forlængelse af ceremonien gav vi interviews til forskellige kanaler. Da TV2 var færdige bad de os om at tage den på engelsk også, da de var underleverandører til CNN, som bragte det. Om aftenen fik vi en temaudsendelse i et af datidens populære debat- og underholdningsprogrammer, Eleva2ren.

Etisk Råd skiftede holdning

Hele dagen lang talte vi dunder mod Etisk Råd. Men sandheden var, at om morgenen var jeg blevet ringet op af rådets sekretær, som fortalte, at flertallet i rådet var skiftet aftenen før. Her havde næstformand Marianne Wangsted nemlig skiftet holdning. Det var dog ikke officielt endnu, så vi måtte dagen igennem banke på rådet, for blot få dage senere igen at gå i pressen og glæde os over, at flertallet nu var vendt.

Det var derfor i sidste ende de saglige argumenter der sejrede og ikke vores happening. Men happeningen var af stor betydning, da den betød, at vi nu igen kunne samle os om politisk arbejde efter en periode, hvor alt handlede om økonomi. Vi havde på det tidspunkt netop arbejdet os gennem en betalingsstandsning. Der var stor opbakning og glæde fra alle sider. Det blev dog sidste gang, vi tyede til den slags midler.

Ægteskabet var i øvrigt lykkeligt. Vi så knap nok hinanden de få måneder, der gik, før vi atter blev skilt. Da det var på hver sin side af nytår opnåede vi at blive blandt årets ægteskaber i ’95 og årets skilsmisser i ’96 i de kulørte ugeblade.

Forbuddet blev til virkelighed

Selvom vi vandt slaget mod Etisk Råd var kampen slet ikke forbi, den var faktisk kun lige startet. To år senere vedtog Folketinget en lov om kunstig befrugtning. Heri det hed, at en kvinde kun kunne modtage behandling med kunstig befrugtning, hvis hun var gift eller levede i et ægteskabslignende forhold med en mand. Det kæmpede vi indædt imod. Men først efter ni år og et utal af beslutnings- og lovforslag fjernede Folketinget igen forbuddet i en afstemning med én stemmes flertal.

Sidenhen kom vi til at arbejde indgående med juridisk forælderskab. Den kamp er endnu ikke forbi, navnligt når vi ser på de mere komplekse familier med mere end to forældre.

Du kan finde mere LGBT-historie i vores historiesektion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *