Ambitiøst udspil om juridisk kønsskifte og ligebehandling

Ambitiøst udspil om juridisk kønsskifte og ligebehandling

Juridisk kønsskifte for børn og unge, en historisk ligebehandlingsreform, regnbuebørn under børneloven og anerkendelse af transpersoners forælderskab: Regeringen kommer med banebrydende lovgivningsudspil.

LGBT komiteens udtalelse i forbindelse med regeringens politiske udspil om LGBTI-relateret lovgivning


Juridisk køn

Juridisk kønsskifte (dvs. ændring af cpr-nummer) til børn og unge – uden aldersgrænse

Danmark var det første land i Europa, og det andet land i verden, til at indføre frit juridisk kønsskifte. Det skete i 2014. Men der var indsat en aldersgrænse på 18 år, hvilket er til stor gene for transkønnede børn og unge. Regeringen foreslår nu, at der ikke skal være nogen aldersgrænse, det vil sige, at børn og unge, uanset alder, kan få ændret deres cpr-nummer. Det er vejen til forbedret livskvalitet for transkønnede børn og unge og et meget stærkt signal om anerkendelse af deres køn.

Fjernelse af reflektionsperioden

En anden begrænsning, der blev indført i forhold til juridisk kønsskifte, var en reflektionsperiode på seks måneder. Det betyder, at man skal ansøge om juridisk kønsskifte, vente seks måneder og herefter bekræfte sin ansøgning. Det er ikke andet end en besværlig bureaukratisk procedure, og det er meget tilfredsstillende, regeringen ønsker den fjernet.

Erklæringsbaseret navneændring

Regeringen foreslår endvidere en erklæringsmodel for navneskifte. I dag er der meget større krav til skift af navn svarende til det modsatte køn, end der er til juridisk kønsskifte, som i sig selv giver adgang til navneskifte. Det er selvmodsigende. Bestemmelsen er et levn fra fortiden, og det er tilfredsstillende, bestemmelsen foreslås ændret.

X som kønsbetegnelse i pas

Regeringen vil også give adgang til, at børn og unge under 18 år, interkønnede og personer, der ikke fast identificerer sig som værende mand eller kvinde får mulighed for at få et X som kønsbetegnelse i deres pas ved afgivelse af en erklæring om at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Denne mulighed har voksne allerede, hvilket er en international passtandard. Den udvidede adgang til X som kønsbetegnelse hilses med tilfredshed.

Historisk ligebehandlingsreform

Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som beskyttelsesgrunde

Regeringens udspil til revision af ligebehandlingsområdet i forhold til LGBTI-personer er gennemgribende. Nu skal kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika skrives ind som beskyttelsesgrunde.

Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i strafskærpelsesbestemmelsen (hadforbrydelser)

Ligeledes bliver kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indskrevet i strafskærpelsesbestemmelsen i straffeloven, det vil sige den bestemmelse, som siger, at der kan gives skærpet straf, såfremt der er tale om en hadforbrydelse.

Beskyttelse udenfor arbejdsmarkedet

I dag dækker beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering alene diskrimination på arbejdsmarkedet. Men med reformen skal der beskyttes mod diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet.

Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet

Med ændringen af de ovennævnte beskyttelsesbestemmelser følger også adgangen til at kunne klage til Ligebehandlingsnævnet, det administrative klageorgan, der giver en enkel og stærk mulighed for at få behandlet en klage over forskelsbehandling.

Disse ovennævnte ændringer er historiske. Hidtil har ikke-diskriminations- og ligebehandlingslovgivning i Danmark været drevet af internationale krav i form af konventioner, direktiver og lignende, og der har altid været tale om minimalimplementeringer. I dette tilfælde er det modsat, idet der her er tale om et rent dansk politisk udspil, og det er fremragende, at alle tre grunde (kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika) nævnes eksplicit.

Familiedannelse: Ligestilling af børn og anerkendelse af transpersoners forælderskab

Medmoderskab uden sundhedsperson

Siden 1999 har et barn kunne have to juridiske forældre af samme køn – det kunne ske ved stedbarnsadoption. Siden 2013 har regnbuefamilierne været under børneloven, så man ikke behøver at adoptere sit eget barn – men kun hvis befrugtningen er sket under en sundhedspersons ansvar. Dette krav forsvinder nu. Fremadrettet skal myndighederne ikke blande sig ikke i, hvordan barnet er blevet til. Alle regnbuebørn kommer dermed under børneloven.

Formålet med i sin tid at indføre kravet om en sundhedspersons medvirken var, at denne skulle kunne vejlede om reglerne om forælderskab. Men resultatet blev det modsatte. Mange stiftede familie ved hjemmeinsemination uden at vide, at de dermed ikke kunne bruge børneloven, men blev henvist til at skulle adoptere deres egne børn. Det er yderst tilfredsstillende, at denne mærkværdighed nu skal fjernes, så alle børn kommer under børneloven.

Forælderskab svarende til køn

Når transpersoner får børn, skal de fremover registreres som forældre svarende til deres køn. Det betyder, at en transmand vil blive registreret som far og en transkvinde som mor. Det har hidtil været et problem, fordi lovgivningen i dag siger, at den, der føder barnet, per definition er mor. En transmand, der føder et barn vil efter udspillet fremadrettet skulle registreres som far, men vil retligt have samme stilling som en fødende kvinde. Det er fordi loven indeholder en mængde bestemmelser om oplysningspligt og meget andet. En gravid person har fx en viden om, hvordan vedkommende er blevet gravid, og det er den slags børneloven beskæftiger sig med.

Men selvfølgelig skal en mand, der bliver forælder, anses som far, og en kvinde, der bliver forælder anses som mor og ikke omvendt. Det er overordentligt tilfredsstillende, at regeringen fremlægger et udspil, der så progressivt og ordentligt anerkender transpersoners forældreskab.

Tak for udspillet

Dette er ikke lavthængende frugter. Det er sammensatte lovkomplekser og områder, der gennem årene har været stor træghed i at gøre noget ved. Derfor vil vi også gerne sige tak til den foregående regering, gennem hvis handlingsplan lovudredningen kom i værk, og til den nuværende regering for at udvise vilje til at lave disse forbedringer.

Særlig tak til ligestillingsminister Mogens Jensen, som har været regeringens lokomotiv i denne sag og har sørget for, at det dygtige embedsværks omhyggelige arbejde, har udmøntet sig i et progressivt udspil. Vi ser frem til de konkrete lovændringsforslag, og opfordrer Folketinget til at bakke op om disse til fremme af vores rettigheder og livskvalitet.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Tina Thranesen       Søren Laursen


LGBT komiteens anbefalinger til lovgivning: Pjece ifm. folketingsvalget 2019

Regeringens udspil: Nye initiativer skal sikre plads til forskellighed

One Response

Comments are closed.